Trafikken er voldsom. Regnen vælter ned, og pludselig lyser et orange symbol i instrumentbrættet. Du ignorerer det, for det er hverken sjovt eller ufarligt at skulle ud i møgvejret for at fejlfinde. Så du kører videre, indtil en hylende mislyd, ledsaget af voldsom rysten og rumlen fra underlaget, gør fortsat kørsel til ren hasard.

Du er punkteret. Dækket kører på fælgen og lader sig næppe reparere. Du har nu tre muligheder: 1. At blive i kabinen og ringe efter hjælp. 2. At bide tænderne sammen og gå i gang med reservehjul, donkraft og hjulnøgle. 3. Eller at klare situationen med lappeskum og en el-pumpe til stikket i kabinen. Det sidste hjælper kun, hvis hullet er lille og placeret direkte i dækkets trædeflade.

Ejere af nogle få dyre bilmodeller konstrueret til såkaldt ’punkterfrie dæk’ kan ignorere problemet, til de er hjemme. Selvfølgelig kan alle luftfyldte dæk punktere. Forskellen er blot, at de såkaldt ’punkterfrie dæk’ kan køre sikkert videre med nedsat fart, selv om luften er sivet ud. Endda med store huller i dæksiderne. I foråret 2017 får mange bilejere samme mulighed, når verdens største dækfabrikant – japanske Bridgestone – lancerer markedets første ’punkterfrie dæk’ til eftermontering på ganske almindelige husholdningsbiler.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele vores test af de punkterfri dæk.

Det får du:

  • Artiklen 'Punkterfrie dæk til alle'
  • De bedste dæk
  • Fakta: Bridgestone DriveGuard

Punkterfri dæk lyder næsten for godt til at være sandt. Så vi tog til Rom for at teste fænomenet.

Trafikken er voldsom. Regnen vælter ned, og pludselig lyser et orange symbol i instrumentbrættet. Du ignorerer det, for det er hverken sjovt eller ufarligt at skulle ud i møgvejret for at fejlfinde. Så du kører videre, indtil en hylende mislyd, ledsaget af voldsom rysten og rumlen fra underlaget, gør fortsat kørsel til ren hasard.

Du er punkteret. Dækket kører på fælgen og lader sig næppe reparere. Du har nu tre muligheder: 1. At blive i kabinen og ringe efter hjælp. 2. At bide tænderne sammen og gå i gang med reservehjul, donkraft og hjulnøgle. 3. Eller at klare situationen med lappeskum og en el-pumpe til stikket i kabinen. Det sidste hjælper kun, hvis hullet er lille og placeret direkte i dækkets trædeflade.

Ejere af nogle få dyre bilmodeller konstrueret til såkaldt ’punkterfrie dæk’ kan ignorere problemet, til de er hjemme. Selvfølgelig kan alle luftfyldte dæk punktere. Forskellen er blot, at de såkaldt ’punkterfrie dæk’ kan køre sikkert videre med nedsat fart, selv om luften er sivet ud. Endda med store huller i dæksiderne. I foråret 2017 får talrige bilejere samme mulighed, når verdens største dækfabrikant – japanske Bridgestone – lancerer markedets første ’punkterfrie dæk’ til eftermontering på ganske almindelige husholdningsbiler.

Teknologien, kaldet DriveGuard, baserer sig på et særligt kølerib-design med støttende dæksider. Polymere karkassetråde og en såkaldt nano-gummiblanding gør dækket i stand til at modstå højere temperaturer end normalt. Det smelter ikke, selv om man kører uden lufttryk.

80 km/t uden dæktryk

Bridgestone lover, at dækket kan køre mindst 80 km med 80 km/t helt uden dæktryk. Samtidig yder det med fabrikantens ord ’uovertrufne vådvejspræstationer, høj kørekomfort og høj brændstofeffektivitet’.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det i nogen grad også, viser data sammenholdt med en test af dækket, som vi gennemførte under afvekslende forhold uden for Italiens hovedstad Rom.

Indledningsvis bankede vi et par kæmpesøm ind i både dæksiden og slidfladen. »Pffffft«, sagde det, og så satte dækket sig ca. 30 pct. Nærmest som om, der bare var lidt for lidt luft i det.

BTs udsendte iført sikkerhedsvest i gang med et hjulskifte. Det er dén situation, du gerne vil undgå, og det er derfor, det punkterfrie Driveguard dæk kan friste. Vis mere

Så startede vi Toyotaen og kørte ud ad mildest talt elendige veje uden for Rom. Da vi var tilbage efter ca. 30 km, var dækket varmt, men ikke kogende. Efter en ny runde på ca. 30 km uden særlig hensynstagen til de store huller i asfalten, kunne vi konstatere, at dækket stadig ’stod op’. Men vejhullerne havde banket et hul i dæksiden på størrelse med en barnenæve.

Derefter gik vi over til banekørsel og konstaterede her, at det lemlæstede dæk stadig præsterede rimeligt vejgreb i sving og under nedbremsning. Havde vi passet på dækket og var rullet forsigtigt hjem, ville det sandsynligvis være så intakt, at man uden sikkerhedsrisiko kunne have lappet det og kørt videre, til det var nedslidt.

Næste øvelse var at sammenligne dækket i oppustet tilstand med et godt touringdæk i nogenlunde samme prisklasse. Dvs. ca. 11 pct. billigere. Det er den merpris, Bridgestone i gennemsnit kalkulerer for nyheden alt efter størrelse.

Først et par runder med touringdæk på banen, der byder på ujævne afsnit, våd og tør asfalt. Derefter over i en tilsvarende bil med DriveGuard monteret. Forskellen var ikke stor. Touringdækket med de blødere sider var en anelse mere komfortabelt og absorberende. Til gengæld virkede det punkterfrie dæk mere sportsligt og præcist styrende.

Efter anden gennemkørsel på de hullede veje er der et kæmpehul i dæksiden. Men dækket styrer stadig udmærket. Vis mere

Hvor tit punkterer du?

Min erfarne medkører fra FDM foretrak det punkterfrie dæks præcise styreegenskaber. Personligt ville jeg vælge det lidt billigere og marginalt mere komfortable traditionelle touring-dæk.

For hvor tit er det lige, at man punkterer. Jeg har været udsat for det fem-seks gange de seneste 30 år. På europæisk plan har 60 pct. af alle bilister oplevet en punktering, Det gennemsnitslige tidsspilde er ca. tre timer.

Men hvem vil punktere i Paris?

Omvendt kan jeg sagtes komme i tanke om steder, hvor jeg meget nødigt ville sidde fast. F.eks. i det nordlige Paris, hvor end ikke politiet kører ind uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Jeg tror også, at mange kvinder vil være parat til at betale den lille merpris for altid at kunne køre videre til sikker havn.

Indtil videre laves dækket kun til fælge på 15 tommer og opefter. Til næste efterår kommer det som vinterdæk. Og senere er det meningen at gå ned i størrelse, så også de mindste biler kan køre ’punkterfrit’. DriveGuard må kun monteres på biler med dæktrykovervågningssystem (lovpligtigt på alle nye biler siden november 2014).

Et par store søm banket ind i dækket understreger pointen. Vis mere

Et kig på databladet viser, at DriveGuards mindst stærke side er rullemodstanden og dermed brændstofforbruget. Udtrykt i tal for sommerdækkene, f.eks. den meget almindelige størrelse 195/65/15, hedder rullemodstanden C.

Dæk med den bedste karakter på dette felt fra f.eks. Kumho, Toyo og Hankook præsterer A. Altså to klasser bedre. Og masser af dæk i denne dimension præsterer B. - en klasse bedre.

Omvendt kan man sige, at det giver en lille brændstofbesparelse, at bilisten med punkterfrie dæk sparer reservehjulets vægt på 25-30 kg. Hvortil kommer, at Bridgestones punkterfrie dæk præsterer fremragende vejgreb i vådt føre.

Testen var arrangeret af Bridgestone