En helt ny front, nye motorer og bedre sikkerhedsudstyr skal sikre Suzuki endnu en konkurrent i den kompakte SUV-klasse

De fleste forbinder nok en SUV med en større firehjulstrækker, som i virkeligeheden har det bedst i byen, og hvor firehjulstrækket nok ikke rækker til meget mere end en omgang mudret kørsel i kanten af en grøft.

Men de har samtidig også mere sportslige køreegenskaber end de deciderede offroadere, de forsøger at ligne.

Det gælder i hvert fald for flere af de store udgaver af SUV’erne. For man får dem også i mindre format - de kompakte SUV’er, som kun sjældent kommer med firehjulstræk, men som til gengæld har masser af plads, høj indstigning og god plads til familen.

Der kommer flere og flere af begge kategorier, men især de kompakte SUV’er kommer der mange af for tiden. Vi har samlet nogle få af de mest prisvenlige, vel vidende at der er mange flere på markedet, som også fortjener opmærksomhed.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om SUV'er her. Se og læs om hele feltet - vi har testet de billigste på markedet ...

Det får du:

  • Artikel: S-Cross stiller op i krævende bilklasse
  • Artikel og pristjek: Fem andre fuldfede SUV’er til små penge

En helt ny front, nye motorer og bedre sikkerhedsudstyr skal sikre Suzuki endnu en konkurrent i den kompakte SUV-klasse

Når Suzuki S-Cross - eller SX4 S-Cross, som den retteligt hedder, vender tilbage i en ny udgave til oktober, er det med en ny, pænere front (som ved første øjekast minder utrolig meget om BMW X1), nye skarpere motorer, forbedret interiør samt styrket sikkerhedsniveau.

Modellen er Suzukis største, og den er faktisk i direkte konkurrence med deres helt egen Vitara, som den slår i størrelse på alle parametre. Det bekymrer dog ikke Suzuki, der fortsat har stort held med at sælge Vitara, og de regner også med, at den nye S-Cross vil blive et hit.

Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Vis mere

S-Cross lægger sig i segmentet SUV eller crossover, om man vil, hvor Qashqai er kongen. Kombinationen af gode priser, en pæn bil og god markedsføring har betydet, at Nissan ser urørlig ud indtil videre, og om end Suzuki ikke nærer realistisk håb om at afløse Nissan Qashqai på tronen, så vil man da gerne gøre indhug i salgstallene med S-Cross. Første trin er at lægge ud med endnu bedre priser, og derfor koster S-Cross fra under 200.000 kr.

Godt nyt

Suzuki inviterede BT Biler på en introduktionstur udenfor Roskilde i S-Cross for at dokumentere, at forskellen på den nu afgående S-Cross og dens afløser er markant. Det er helt rigtigt.

Fordi der er blevet arbejdet på frontdesignet, inklusiv adgang til LED-lygter, og da baglygterne også har fået en lille overhaling, fremstår bilen noget skarpere end forgængeren.

Opstramningen går igen bag rattet, for her gør både de nye motorer, og at undervognen er blevet mere præcis, styringen en smule skarpere, uden at den af den grund er direkte sportinspireret.

Kabinen i S-Cross er blevet kraftigt opdateret  i forhold til forgængeren.
Kabinen i S-Cross er blevet kraftigt opdateret  i forhold til forgængeren.
Vis mere

Desuden gør Suzukis nye Boosterjet-motorer underværker. Den ’lille’ 1.0-motor blev introduceret i den ganske populære Baleno i maj måned, mens 1.4 gjorde underværker for søstermodellen Vitaras motorprogram sidste vinter.

Man kunne frygte, at 1.0 med blot tre cylindre ville være for lidt til S-Cross, men motoren trækker godt med sine 112 hk og et turbomoment, der er til rådighed fra 2000 til 3500o/min., så den følger godt med indtil motorvejsfart, hvor den sådan set ikke mister momentum, men bliver mere støjende og energiforbrugende. Ved 130 km/t rammer bilen netop 3500 o/min., og her savner man et sjette gear.

Det problem får man aldrig med 1,4-motoren, som har fire cylindre. Den er langt mere tyst, og effekten er 140 hk, mens momentet topper mellem 1.500 og 4.000 o/m, hvor der er hele 220 Nm til rådighed. Den er bedre til motorvejskørsel, hvor den holder forbruget nede.

Udstyrsstykke

Afhængigt af om man vælger udstyrsvarianten Comfort, Active eller Exclusive, varierer sikkerhedsudstyret, som ellers er omfattende.

Active er blevet kraftigt opdateret i forhold til forgængeren, og selv om basisvarianten Comfort allerede har bluetooth, fartpilot og aircondition, så får man nu i mellemudstyrsvarianten full-LED, 2-zoners klimaanlæg, bakkamera i et 7 tommers mediacenter, nøglefri betjening med mere.

Det er til 229.990 kr., og det ligner et glimrende tilbud i forhold til de 199.990 kr., som Comfort koster. Desværre skal man helt op i Exclusive for at få assisterende fartpilot, automatisk nødbremse og navigation i bilen. Det koster yderligere 25.000 kr., så prisen ender på 254.990. Det er dog stadigvæk en ganske pæn pris.

Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Vis mere

Alle er med den lille 1.0-motor, som faktisk er så økonomisk, at den kun koster 620 kr. årligt i ejerafgift. Skal man have den lidt større motor, er der en fast merpris på 30.000 kr. Det er værd at overveje, selv om 1.0 motoren egentlig ikke er dårlig.

Pladsen i bilen er ens i alle tre varianter, hvor der ikke er overvældende benplads på bagsædet som i Baleno, men man, trods alt på ingen måder klemt, så der er god plads til familiens store og små.

Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september, og det kan forventes, at sælgerne får lettest ved at afhænde Active-versionen til 229.990 kr., som også virker som det bedste køb.

Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Den nye S-Cross-model introduceres hos Suzuki-forhandlere i weekenden den 17. - 18. september.
Vis mere

Fem andre fuldfede SUV’er til små penge

De fleste forbinder nok en SUV med en større firehjulstrækker, som i virkeligeheden har det bedst i byen, og hvor firehjulstrækket nok ikke rækker til meget mere end en omgang mudret kørsel i kanten af en grøft.

Men de har samtidig også mere sportslige køreegenskaber end de deciderede offroadere, de forsøger at ligne.

Det gælder i hvert fald for flere af de store udgaver af SUV’erne. For man får dem også i mindre format - de kompakte SUV’er, som kun sjældent kommer med firehjulstræk, men som til gengæld har masser af plads, høj indstigning og god plads til familen.

Der kommer flere og flere af begge kategorier, men især de kompakte SUV’er kommer der mange af for tiden. Vi har samlet nogle få af de mest prisvenlige, vel vidende at der er mange flere på markedet, som også fortjener opmærksomhed.

Mitsubishi ASX.
Mitsubishi ASX.
Vis mere

Mitsubishi ASX

Mitsubishi langer for tiden en pokkers masse nøgler over bordet til nye kunder, der har valgt at lease en ASX til fordelagtig pris. De får en bil, hvor man sidder højt og har masser af plads. Nogle steder er materialerne lidt billige at røre ved, men generelt får man meget udstyr for pengene. Vælg Invite med en 1,6 benzinmotor til 229.998 kr.

Opel Mokka.
Opel Mokka.
Vis mere

Opel Mokka

Indstigningsmodellen ved Opel Mokka er overraskende veludstyret, hvis alt ikke skal være trådløst, automatisk og digitalt. Bilen står foran en opdatering, så der kan være gode rabatter at hente i bilen, som er klassisk Opel på den gode måde. Pladsen på bagsædet kunne være bedre, men ellers er Mokka nærmest prototypen på en mini-SUV. Vælg Limitedmodellen til 225.000 kr.

Dacia Duster.
Dacia Duster.
Vis mere

Dacia Duster

Dacia har vundet mange danske hjerter på at være uprætentiøs og prisvenlig, så man får meget for pengene, selv om det meste af bilen af bygget på en generation-gammel teknologi fra Renault. Men når man får en højbenet SUV fra kun 139.990 (som du skal gå udenom), så taler man det rette sprog til prisbevidste danskere. Vælg 1,6 motoren med Family-udstyr til 164.200 kr.

Peugeot 2008. 
Peugeot 2008. 
Vis mere

Peugeot 2008

Der er gang i salget fra Peugeot, som har en lang række populære modeller. Det gælder ikke 2008, som godt kunne være mere populær. Med priser fra 179.990 er den faktisk et godt køb. Et godt valg kunne her være Allure-varianten med en 100 hk deiselmotor, som der er introduktionspris på resten af året - 219.990 koster den.

Renault Kadjar.
Renault Kadjar.
Vis mere

Renault Kadjar

Renaults fine 130 hk TCe-motor følger med, hvis man vælger Kadjar i basisudgaven. Det er ofte skrabede modeller, men her er der udstyr som brugerdefineret 7-tommers tft-skærm og stemmebetjenning af medieanlægget.
Bilen er blandt de større og koster fra 243.900 kr. Kadjar er i øvrigt søsterbil til Nissan Qashqai, som dermed også er nævnt her på listen. Her vil en Visia til 239.900 kr. være et fint valg.