Der er stor forskel på mikrobiler. Nogle har plads til fire, andre til fem, og de fleste giver ikke mulighed for anhængertræk.

Med BT PLUS får du:

- En guide til at finde den helt rigtige mikro-bil

- Test af 4 mikro-biler

- Artiklen: 3 nye mikrobiler oversigt

Vi tester:

- Chevrolet Spark

- Toyota Aygo

- Fiat Panda

- VW Up


BT PLUS anbefaler også:




Der er stor forskel på mikrobiler. Nogle har plads til fire, andre til fem, og de fleste giver ikke mulighed for anhængertræk.

57 pct. af de biler, danske bilister anskaffede sig i april, var af den allermindste slags, mikro eller mini. Priskonkurrencen på netop de biltyper har været blodigt hård de seneste år, og priserne er raslet tilsvarende ned. Man kan købe en bil med lidt trang plads til fem personer for omkring 80.000 kroner.

Men når det er sagt, er det faktisk sjældent, at det er den billigste og dermed mest skrabede model, køberne efterspørger. Den er nemlig ofte uden det minimum af komfortudstyr, som vi forbrugere efterspørger. Hvem vil f.eks. undvære en radio i en moderne bil, aircondi-tion eller elektriske ruder? Svaret er de færreste. Og mange har brug for bagdøre.

Engang var småbilerne samtidig dem, man stort set ikke kunne få noget ekstraudstyr til. Men det kan man nu, og vi har valgt at teste fire små økonomiske biler i gode udstyrsvarianter med fem døre mod hinanden. To helt nye modeller, Fiat Panda og VW Up, en faceliftet - Toyota Aygo - og som reference har vi brugt den mest solgte bil i 2011, Chevrolet Spark.

Selv om udstyrsniveauet er blevet højere, må man på de fire biler undvære længdejustering på rattet, man kan kun justere højden, man må udvære trinløs indstilling af førersædets ryglæn, og kun en af de fire testbiler har vinduer ved bagsæderne, der rulles ned elektrisk.

Vedr. bagsædet, så tog vi en testperson på 192 cm med til at teste anvendeligheden. Vel er 192 cm over gennemsnitshøjden, men alligevel siger det noget om, hvor højt der er til loftet i danskernes foretrukne biler.

Vi har testet bilerne i by, på landevej og på motorvej. For småbilerne bliver ikke kun brugt til by-transport i Danmark, de bliver også brugt af pendlere, der tilbringer timer bag rattet på motor- og landeveje.

Selv om bilerne er nogenlunde lige store, tæller det, hvordan hver enkelt centimeter er udnyttet. To har sikkerhedsseler til fem personer, de to andre kun til fire. Kun en enkelt af de fire, nemlig Fiat Panda, giver mulighed for at montere anhængertræk, og hvis der er noget, man generelt mangler i de små, er det netop bagageplads.

Alle fire biler har fin brændstoføkonomi. 20 kilometer pr. liter eller bedre. Et enigt dommerpanel - bestående af fire motorjournalister - udnævner VW Up til den bedste af de små, men har man brug for fem pladser og anhængertræk, er det Fiat Panda, man skal købe.