Næppe nogen anden komponent i bilens historie har udviklet sig så meget som lygte- og lyssystemerne. Læs om, hvor effektive lamperne er i dag, og hvor meget det koster at få bedre lys på bilen.
Det startede med petroleumslamper, og nu er bilernes lygter nået til laserlys. Samtidigt styrtdykker Xenon- og LED-lys i pris. Opret abonnement på BT PLUS og se hvor effektive lamperne er i dag, og hvor meget det vil koste dig at få bedre lys på bilen.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Bilernes lysende fremtid
- Så meget koster bedre lys på bilen
- Så effektive er lamperne i dag
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Næppe nogen anden komponent i bilens historie har udviklet sig så meget som lygte- og lyssystemerne.
Engang drejede det sig mest om at blive set af hestevogne og andre trafikanter, men med højere hastigheder steg kravet til lygterne, så føreren kunne orientere sig længere frem. Derfor begyndte bilerne i slutningen af 1800-tallet at blive udstyret med vindafskærmede petroleumslamper, der kunne oplyse kørselsretningen nogle meter frem.
Større hastigheder krævede kraftigere lamper, og næste skridt blev i 1906 acetylenlamper (carbidlamper), hvis gasflamme udsendte et kraftigt grønligt lys, der blev kastet frem via spejle og med tiden ved hjælp af primitive parabolsystemer.
Acetylen-modellen blev kraftigt udviklet og holdt til op i tyverne, selv om glødetrådspæren allerede debuterede i 1910. Da Philips i 1924 indførte Duplo lampen med to lysenheder i samme pære (op- og nedblændig) fik elektrisk lys rigtigt fat i markedet.
Halogenlygterne kom på markedet i 1962 - også udviklet af Philips. De første fik betegnelsen H1. Senere kom H2, H3 osv. Fra H4 med op- og nedblænding i samme pære. I dag sidder der halogenlygter i langt de fleste biler. Pærerne indeholder halogengasser som brom eller jod, Plus en glødetråd af wolfram.
Ved høje temperaturer fordamper wolfram-molekyler fra tråden og går i forbindelse med halogenmolekylerne i gasserne under frigivelse af et kraftigt lys. En tidlig halogenpære udvikler ca. dobbelt så meget lys som en sen glødepære. Gennem årene er halogenpærerne blevet udviklet til endnu højere effektivitet.
Prisen
Selv om halogenpærer er dyrere end glødepærer, erobrede de hurtigt bilernes forlygter. De billigere glødelamper fortsatte dog, hvor behovet for lys var mindre - f.eks. i kabinen og baglygterne.
Reelt er det intet problem at fremstille nok så kraftige lygter. Kunsten er at gøre det uden at de sluger alt for meget strøm og dermed brændstof fra bilen. Det gav plads for nye højeffektive opfindelser som Xenonlys (debut i BMW 7-serie 1991). Xenon-lamper lyser tre gange mere end de bedste halogenpærer med tilsvarende strømforbrug.
Næste skridt blev LED-lys. Audi R8 årgang 2007 blev den første bil med fuld LED lyspakke. Seneste nyhed er laserlys, der for nylig debuterede i forlygterne hos visse Mercedes- og BMW-modeller.
Disse lyssystemer har mange gange gange højere lysintensitet end halogenpærer. Moderne LED-lys kan desuden producere lys i mange forskellige farver - herunder gul og rød. Man behøver derfor ikke lægge LED-pærer bag farvet plast/glas for at opnå bag- eller blinklys. Det reducerer kravet til lyset styrke. Anvendt de rigtige steder kan moderne lysteknologi i form af hybridlys give en mærkbar besparelse i bilernes brændstofforbrug.
Hybrid-betegnelsen skyldes, at de forskelige lyssystemer har hver deres spidskompetancer. Xenon er f.eks. meget velegnet til fremadrettet lys, LED til kørelys, baglys og kabinelys. Laserlys giver bildesignerne designmæssige og aerodynamiske fordele, fordi det næsten intet fylder .
»Hvis en gennemsnitlig moderne bil blev udstyret med de mest hensigtsmæssige lygter og pærer ville det give en gennemsnitlig besparelse på tre gram CO2 pr. kørt kilometer,« siger Helmut Tiesler Wittig fra elektronik-koncernen Philips.
Sparer brændstof
For en rimelig benzinøkonomisk bil, der udleder f.eks. 100 gram CO2 i gennemsnit, svarer til til en brændstofbesparelser på tre pct. For en større bil lidt mindre.
I en tid, hvor bilproducenterne og deres underleverandører gør alt for at reducere bilernes forbrug via letløbsdæk, friktionsreducerede motorer, vindglatte design m.m. er det en ganske stor procent. Mere end f.eks. automatisk start/stop giver.
Desværre er de højeffektive lyskilder også de dyreste. Derfor debuterer de i dyre biler, hvor f.eks. en lyspakke til 30.000 kr. kun påvirker bilens pris forholdsvis beskedent, hvis modellen i forvejen koster 700.000 kr.
Fremtiden
Philips anser LED-lys for at have langt større potentiale end hidtil udnyttet. Koncernens arbejder med mere eller mindre »standardiserede« LED-lamper, der skal bringe priserne dramatisk ned. Målet er, at flytte teknologien fra de dyre mindre prisfølsomme biler til de billigere klasser.
I skemaerne kan du se, hvad diverse »lyspakker« i dag koster til en række forskellige bilmærker . Og hvor meget lys de kaster af sig.
Vi var inviteret af Philip
Så meget koster bedre lys på bilen
Den helt overvejende del af den danske bilpark benytter halogenlamper, og den billigste måde at opgradere dem på, er at erstatte standardpærerne med halogenpærer af højtydende type. F.eks. fra Osram, GE eller Philips.
Et sæt Phillips 130 pct. X-treme Vision kaster f.eks. mere end dobbelt så meget lys lys ud på vejen i forhold til en gennemsnitslig standardpære af halogentypen, og prisen inkl., montering er under 1,000 kr. Her er du allerede et rigtigt godt stykke på vej mod optimalt lys i din bil.
Vil du have mere lys, må du op i Xenon eller LED. Begge typer falder i pris. Xenonlys forholdsvis mest. Det fås f.eks. for blot 9.000 kr. ekstra til Opel Corsa. LED- er efterhånden også til at komme i nærheden af. Ford har f.eks. lanceret Mondeo med fuld LED-pakke for ca. 24.000 kr. ekstra i forhold til normal halogenlys. Inkl. 10 kørselsmønstre og drejeligt forlys. Det svarer stort set til, hvad mange Xenon-systemer koster.
Lasersystemer kan lyse meget langt frem, hvis de får strøm nok, men reelt er laser ikke velegnet til daglig brug, med mindre man kører meget på øde veje eller i racerbil uden modkørende. Dertil kommer, at Laserlys fortsat er meget kostbart.
Herunder ses en række eksempler på, hvad det koster at opgradere til Xenon eller LED fra halogenlys.
Så effektive er lamperne i dag
Der er to måde at anskue lystypernes effektivitet på. Den ene er ren effektivitet - dvs. lyskildens totale udsendelse af lys (måleenhed lumen) pr. forbrugt strømenhed (måleenhed Watt).
Den anden måde at anskue mængden af udkastet lys på vejen. Blandt fagfolk kaldet »beam flux«. Efter denne metode kan især LED-lys variere meget afhængig af, hvilke komponenter der anvendes.»Som det ses, er LED/Laser ikke nødvendigvis Xenon overlegen. Det afhænger af systemerne, der anvendes i forlygterne. Høj effektivitet kræver dyr teknologi, der dog forventes at blive billigere inden for en overskuelig tid. Så længe omkostningerne for LED er på niveau med Xenon vil halogen være dominerende i markedet,« siger Anders Grønbech fra Phillips.
Her ses, hvor meget lys systemerne genererer pr. Watt efter de to måletyper. Med i billedet hører, at alle typer hele tiden forbedres mod større effektivitet.
