Ole Gunnar fra Norge smadrer Christian fra Fyn på verdens største fodboldscene.

I den seneste episode af B.T. Sports podcast 'Bettingklubben' har B.T.’s spilekspert Nicolai ‘Salat’ Baldorf et godt øje til Ole Gunnar Solskjærs Manchester United i topbraget mod Tottenham og Christian Eriksen.

»Det er måske på en billig baggrund, at United er kommet i gang under Solskjær, men de har ikke spillet i midtugen - de har været nede i Dubai og hyggetræne i solen - mens Tottenham, som ikke har set vildt gode ud på det seneste, var ude i en hård kamp mod Chelsea i tirsdags,« siger Nicolai ‘Salat’ Baldorf.

Han smider derfor 100 kroner på, at Manchester United får point i udekampen på Wembley til odds 2

Christian Eriksen bliver den lille mod Paul Pogba, forudser B.T. Sports spilekspert.
Christian Eriksen bliver den lille mod Paul Pogba, forudser B.T. Sports spilekspert. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

Dagens gæste-ekspert, Stefan Lind, har flere frække fiduser fra La Liga, hvor han blandt andet forventer en episk hjørnesparks-krig i kampen mellem FC Barcelona og Eibar.

»Eibar er et kæmpestort hjørnesparks-hold, de afslutter en smule mere end Barcelona i snit per kamp, og de er det hold, der har klart flest indlæg i ligaen, mens Barcelona har færrest,« siger Stefan Lind, som spiller 100 kroner på, at Lionel Messi og co. højst får et hjørnespark mere end Eibar til odds 2.

Til gengæld er han lidt mere loren ved at kaste penge efter et spil, om hvem der bliver topscorer i den spanske ligaen.

Her fører Messi ganske suverænt, og det er nærmest kun skader, som kan forhindre den argentinske superstjerne i endnu engang at blive målkonge i det spanske.

Pierre-Emerick Aubameyang er brandvarm i Arsenal.
Pierre-Emerick Aubameyang er brandvarm i Arsenal. Foto: EDDIE KEOGH
Vis mere

Foruden topscorer-duellen i La Liga giver de to eksperter også deres anbefalinger til lignende spil i Superligaen og Premier League.

Særligt i sidstnævnte liga er der tæt kamp mellem flere store stjerner om at tage topscorertitlen, som lige nu ligner en duel mellem Harry Kane, Pierre-Emerick Aubameyang, Mohamed Salah, Sergio Aguero og Eden Hazard.

»Man skal kigge på spillernes skadeshistorik. Aguero ville jeg derfor ikke spille på. Aubameyang til odds 4 ville jeg gå efter. Han tager straffespark, han er fremragende på omstillinger og Salah og Kane var begge til VM, så måske bliver de trætte i løbet af foråret,« argumenterer Nicolai ‘Salat’ Baldorf, som også disker op med to gode NFL-tips.

Husk at panelet tager imod lytterspørgsmål - smid dem på mail sda@bt.dk eller post dem på Twitter unde hashtag #bettingklubben.