VM-Powerranking: En revolution!
VM har rundet et skarpt hjørne og er nu gået ind i sin afgørende knockoutfase

VM har rundet et skarpt hjørne og er nu gået ind i sin afgørende knockoutfase

Gruppespillet er afviklet, og nu er det kun klodens 32 bedste nationer, der fortsat er med i turneringen.
Derfor er vi klar med en powerranking over det aktuelle styrkeforhold mellem titelbejlerne.
I forhold til sidst er Norge og Tyskland faldet ud af top 5, og så er lande som Colombia, England og Mexico fortsat i feltet lige udenfor de bedste.
Se powerrankingen efter to gruppekampe nedenfor:
Herunder den nye powerranking:
5. Holland

Brian Brobbey har skabt en revolution i hollændernes angreb og sparket dem ind på femtepladsen i denne powerranking.
Ronald Koeman har i de seneste to kampe valgt at starte den bomstærke angriber, som har takket for tilliden med tre mål.
Rundt om ham er Holland proppet med både talent og rutine, hvilket kan gøre dem til en farlig outsider.
Derfor vinder de:
Holland har fundet deres angriber i Brian Brobbey.
Solidt miks af talent og rutine.
Stærkt turneringshold.
Derfor vinder de ikke:
Mangler de absolutte verdensstjerner.
Har en svær vej videre i turneringen.
4. Brasilien

Efter en vaklende start har Carlo Ancelotti fået stjernerne til at funkle.
Vinicius Junior har samtidig fundet spilleglæden, og så skal man altså ikke undervurdere det her brasilianske mandskab, der er strøget ind på fjerdepladsen.
Samtidig har Neymar gjort comeback på landsholdet efter næsten tre år væk, og det har om noget skabt fornyet eufori i Brasilien.
Trofæhungrende kan de sagtens komme buldrende og slukke 24 års VM-titeltørke.
Derfor vinder de:
Carlo Ancelotti ved, hvad der kræves.
Stærk defensiv.
Stjernerne begynder at funkle.
Derfor vinder de ikke:
Halter efter på back-positionerne.
Navnemæssigt har de ikke samme tyngde som andre nationer.
3. Spanien

Europamestrene storskuffede i åbningskampen mod Kap Verde, men har siden fundet melodien.
4-0 mod Saudi-Arabien og sejr over Uruguay, der sikrede dem puljens førsteplads, har fået kritikken til at forstumme.
Skader begynder dog at drille Spanien, ligesom de også gjorde det gående ind i turneringen.
Derfor vinder de:
Spanien har en fantastisk trup.
Har som et af få hold ikke lukket mål ind.
Har en verdensstjerne i Lamine Yamal, og det skal man bruge for at vinde VM.
Derfor vinder de ikke:
Benhård modstand venter i 1/8-finalen. Enten Portugal eller Kroatien.
Spanien er rendt ind i skadesudfordringer til blandt andre Nico Williams.
2. Argentina

De forsvarende verdensmestre virker på ingen måde ramt af metaltræthed.
Anført af Lionel Messi i absolut verdensklasse har de buldret afsted med tre sejre på stribe og fik tilmed i den sidste puljekamp hvilet flere af starterne.
Chapeau Argentina og ikke mindst Lionel Messi - nu på 19 VM-scoringer all time.
Derfor vinder de:
Lionel Messi er her, der og alle vegne.
Dygtig træner og et stærkt koncept.
Spiller som et hold.
Derfor vinder de ikke:
Kan blive for afhængige af Messis mål.
Truppen mangler noget tyngde navnemæssigt.
1. Frankrig

En enkelt sløj halvleg mod Senegal mudrer på ingen måde billedet af, at Frankrig fortsat er holdet, der skal slås.
Stjernerne funkler, og når Mbappé ikke får sendt kuglen i kassen, så tager Ousmane Dembele over.
Samtidig virker der til at være harmoni på trods af en trup med så mange store egoer.
Derfor vinder de:
VM's stærkeste trup.
Verdensstjerner på stribe offensivt.
Egoerne virker til at være lagt på hylden.
Derfor vinder de ikke:
Svært at pege på nogle minusser andet end et par indkasserede scoringer, der må nage en smule.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.