Kampen om at avancere fra VM's gruppespil spidser til.

Anden runde af gruppekampene er nu afviklet, og for nogle nationer betyder det, at skæbnen allerede er besejlet.

Baseret på de første to runder kommer her en powerranking over det aktuelle styrkeforhold mellem titelbejlerne:

Nationer som Japan, Holland, England, USA og Colombia er lige udenfor top 5.

5. Norge

England jokkede i spinaten mod Ghana og lignede slet ikke det samme hold, som sprudlede mod Kroatien.

Derfor sniger Norge sig med i powerrankingen. Det gør ondt at skrive, men de spiller friskt til, har et godt hold og en vaskeægte superstjerne i Erling Haaland.

Norge er videre ved VM og skal spille gruppefinale mod Frankrig i den sidste puljekamp.

Derfor vinder de:

  • De har en verdensstjerne i Erling Haaland.

  • Rider på en bølge af succes, eufori og sammenhold.

Derfor vinder de ikke:

  • Forsvaret er et minus.

  • Navnemæssigt er deres trup ikke helt så stærk som andre titelbejlere.

4. Tyskland

Tyskerne er svære at blive kloge på, men man må bestemt ikke afskrive dem.

Sejren over Curaçao på 7-1 var suveræn, men det var også med al respekt på en billig baggrund, mens de havde det svært i kamp to mod Elfenbenskysten, indtil Deniz Undav kom på banen og blev helten.

Tyskland er allerede sikret videre avancement for første gang siden triumfen i 2014.

Derfor vinder de:

  • Historisk et stærkt turneringshold og en dygtig træner.

  • Stor bredde og kan vinde kampe fra bænken.

Derfor vinder de ikke:

  • Mangler den store stjerne, der på egen hånd kan afgøre kampe.

3. Spanien

Så kom Spanien i gang, og det samme gjorde Lamine Yamal.

Han er nøglen til spansk succes, men det er bekymrende, at så meget skal gå igennem ham, når dygtigere modstandere vil have kvaliteterne til at pakke ham ned.

Vi mangler stadig at blive endeligt kloge på europamestrenes niveau, som vi ved, kan spille noget helt utrolig flot fodbold.

Derfor vinder de:

  • Lamine Yamal er kommet i gang.

  • En træner, der tør justere. Skiftede fire efter fiaskoen mod Kap Verde.

  • Fantastisk trup med stjernespillere i alle geledder.

Derfor vinder de ikke:

  • Lamine Yamals forfatning er stadig en ubekendt.

  • Spaniens reelle niveau skal vi stadig finde ud af.

2. Argentina

Overskriften her er Lionel Messi. Han er nu VM's all time topscorer efter fem mål i to kampe.

Han virker på ingen måde metaltræt, og så har han et hold, der bakker totalt op omkring ham. Konceptet fungerer og lader Messi shine i de momenter, hvor han skal være afgørende.

Argentina er allerede videre og skal møde to'eren fra Gruppe H (Spanien, Uruguay, Kap Verde eller Saudi-Arabien).

Derfor vinder de:

  • Lionel Messi er brandvarm.

  • Stærkt koncept og taktisk disciplin.

  • Spiller som et hold.

Derfor vinder de ikke:

  • For afhængige af Messis magi.

  • Kan blive tromlet af modstandere med mere kvalitet.

1. Frankrig

Franskmændenes første 45 minutter ved dette VM er efterhånden glemt, og siden har det været ren fodboldopvisning.

Stjernerne sprudler, og det lader til, at de har fundet en samhørighed og fælles mål om at vinde VM-trofæet.

Frankrig ser uhyggeligt stærke ud og er allerede videre til knockoutfasen.

Derfor vinder de:

  • Det ligner efterhånden VM's stærkeste trup.

  • En uhyggeligt skræmmende offensiv anført af Mbappé og Olise.

  • De virker sultne og med et fælles mål.

Derfor vinder de ikke:

  • Lige nu er det virkelig svært at pege på nogle minusser ved Frankrig.

Lande der er sikret videre deltagelse allerede nu:

Mexico, USA, Tyskland, Frankrig, Norge, Argentina og Colombia.

Lande hvis VM allerede er ovre:

Haiti, Tyrkiet, Jordan og Panama.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.