I Europa League-kampene er der kun ét dansk hold, som oddsmæssigt er favorit til at gå videre hos Danske Spil.

Og det er FC Midtjylland, som møder Arka Gdynia fra Polen.

»FCM er favorit til at gå videre, mens Lyngby og Brøndby begge er underdogs i deres kampe,« siger Jeppe Helbo.

»Vi mener, at FCM bør kunne slå sin polske modstander på hjemmebane. Desuden har man scoret to mål på udebane, så 1-0 og 2-1 vil være nok.«

»Brøndbys chancer i Split blev lidt forringet af nyheden om, at Hajduk alligevel må lukke fans ind på stadion, og at Teemu Pukki misser kampen med en skade. Nu venter der formentlig en heksekedel, som øger presset på Brøndby. Vi formoder derudover, at Krasnodar har niveauet til at sætte Lyngby til vægs, så de to hold skal overraske,« siger Jeppe Helbo.