Superligaens Udvalgte: Fokus på FC Midtjylland - FC Nordsjælland
I Superligaens Udvalgte kigger vi hver uge frem mod et udvalgt opgør i Danmarks bedste fodboldrække og går i dybden med det

I Superligaens Udvalgte kigger vi hver uge frem mod et udvalgt opgør i Danmarks bedste fodboldrække og går i dybden med det

Opgør: FC Midtjylland - FC Nordsjælland
Dommer: Jakob Kehlet
Stadion: MCH Arena, Herning
Tidspunkt: Mandag 7. september, 19.00
På TV: TV 2 Sport X og TV 2 Play
Her kan du sammensætte den perfekte tv-pakke for dig.

FC Midtjylland
Første forsmag på FC Midtjylland uden Aral Simsir, Franculino og Dario Osorio fik vi i midtugen, da Mike Tullbergs tropper vandt med 2-0 over de danske mestre AGF.
Og det var lidt et chok, da startopstillingerne til opgøret dukkede op. I mangel på kantspillere valgte Tullberg en firebackkæde, men det så faktisk ganske hæderligt ud
Meget interessant om han holder fast i det udtryk mod FC Nordsjælland?
En af de kantspillere man ikke havde til rådighed, var rekordindkøbet David Martinez, som fortsat mangler sin arbejdstilladelse. Får han den inden mandagens kamp, vil det formentlig stadig være tvivlsomt, om han er i spil, da han i så fald ikke vil have deltaget i mange træninger.
Mod AGF var Mikel Gogorza, Mads Bech Sørensen og Ousmane Diao på skadeslisten. Julius Emefile afsoner anden karantænedag efter sit røde kort mod Silkeborg IF.
Victor Bak gjorde i øvrigt comeback mod AGF og vil være i spil til en startplads mod FCN.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland kom ned på jorden igen i Parken efter en periode på ni sejre i streg i alle turneringer.
Hvad der ellers har fungeret så godt gennem hele sæsonstarten, krakelerede mod FCK.
Der manglede struktur og særligt kvalitet i de afgørende momenter. Fraværet af en leder defensivt synes at være udtalt. Fra tribunen på sin gamle hjemmebane overværede FCN’s nye stopper Victor Nelsson kampen, og vurderes han klar til mandag, så spiller han.
Derudover vil det formentlig være nogle af de sædvanlig pladser, der kan ændres på til forskel fra opgøret i Parken. Prince Amoako Junior må forventes at starte.
Mark Brink kunne også godt gøre det samme centralt, ligesom der også godt kunne ske en rotation i forsvaret - som nævnt Nelsson i stedet for Acquah eller Markmann, hvis landsholdsspillerens venstreben skal sættes endnu bedre i scene.
Souleymane Alio er skadet. Det samme er Araphat Mohammed. Tobias Salquist spillede ikke torsdagens opgør i Parken, efter han udgik med en skade mod Brøndby IF.
Køb den nye FC Nordsjælland-trøje her.
Siden 2017 har FC Nordsjælland haft det helt utrolig svært på MCH Arena i Superliga-regi.
Det er kun blevet til to sejre på udebane i de ni år, men nordsjællænderne kan til gengæld glæde sig over, at seneste sejr kom tilbage i marts.
Omvendt har FCM et kompleks i Farum, hvor man ikke har vundet siden 2020, så der er stor forskel på, om holdene spiller ude eller hjemme.
I øvrigt har dommer Jakob Kehlet dømt holdene fire gange i Superliga-regi. En uafgjort, to FCN-sejre og en FCM-sejr er facit i de kampe.
Ændringer i forventede startopstillinger og andre opdateringer tilføjes løbende, som udtalelser og nyheder tikker ind.
Rasmus Nissen Kristensen havde det bestemt ikke sjovt overfor Frederik Emmerys hurtige fødder og skarpe træk i midtugen.
Situationen bliver ikke lettere mod FC Nordsjælland, hvor han kan forvente at skulle dæmme op for Prince Amoako Junior.
Det bliver en nøgleduel, og vi går med ghaneseren som sejrsherre og vores bud på kampens oplevelse. Han ønsker også at vise, at han stadig er en af Superligaens farligste offensive våben ovenpå en sløj sæsonstart.
En tidlig guldduel er i vente på MCH Arena, hvor bookmakerne har FC Midtjylland som favoritter.
Vi er ikke helt så sikre på, at det ender i midtjysk sejr. I stedet spår vi uafgjort. 1-1 ender kampen og for, at Prince Amoako Junior skal blive kampens spiller, scorer han gæsternes mål.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.