Superligaens 5 Sandheder: Kæmpe straf på vej til Brøndby
I Superligaens 5 Sandheder har vi på baggrund af hver runde fokus på de vildeste begivenheder i Danmarks bedste fodboldrække - denne gang efter runde 14

I Superligaens 5 Sandheder har vi på baggrund af hver runde fokus på de vildeste begivenheder i Danmarks bedste fodboldrække - denne gang efter runde 14

Superligaen byder runde efter runde på smukke mål, kontroversielle kendelser og interessante interviews. Superligaens 14. runde leverede på samtlige parametre.
I Superligaens 5 Sandheder evaluerer vi de største historier fra den netop overståede runde.
Få Danmarks bedste odds på alt fra dansk og international fodbold hos Expekt

Årsagen er den betingede tilskuerstraf, som begge klubber blev tildelt for fansenes brug af pyro ved derbyet på Brøndby Stadion i september.
Udover en bøde kan Brøndby formentlig se frem til at få lukket deres stemningsskabende tribuneafsnit i næstkommende hjemmekamp mod FC Midtjylland.
Brøndbys fans havde nemlig medbragt masser af pyro, fyrværkeri og kanonslag, der forsinkede kickoff i søndagens derby, som FCK i øvrigt vandt på et flot langskud af William Clem.
Nu er det op til Fodboldens Disciplinærinstans, der har været under voldsom beskydning på grund af habilitetsproblemer, at vurdere sagen og straffe Brøndby.
Det bliver uden tvivl udfaldet, at Sydsiden lukkes mod FCM.
Randers FC fik sig en ordentlig snitter, da man på eget græs gik på landsholdstermin med en 6-1-lussing fra FC Nordsjælland.
Nederlaget betyder, at Randers er uden sejr i Superligaen i de seneste syv spillerunder. Samtidig er man gået på landsholdspause under stregen på grund af en dårligere målscore end Lyngby BK.
De seneste uger er cheftræner Rasmus Bertelsens fremtid blevet diskuteret heftigt, men fodbolddirektør Søren Pedersen ryster endnu ikke på hånden og har fredet ham.
Rasmus Bertelsen har også udtalt, at han ikke frygter en fyring, ligesom profilen Mathias Greve har bakket op om sin cheftræner.
Med til historien hører også, at Randers FC har været hårdt ramt af skader, hvor nogle af hjørnestenene som John Björkengren og Wessel Dammers har været fraværende gennem længere tid. Det samme har Frederik Lauenborg og Lucas Lissens.
Laurits Raun Pedersen har også afsonet karantæne for sit røde kort mod AC Horsens.
Det fritager ikke Rasmus Bertelsen og Randers FC for de dårlige præstationer og manglende resultater, men det er bestemt en del af forklaringen.
Uroen ulmer i Sønderjyske, der inden 14. spillerunde tog afsked med Fatah Abdirahman.
Ifølge fodbolddirektør Casper Daather var man uenige om retningen for fremtiden, hvorfor Sønderjyske, der er Superligaens bundprop, skal rekruttere en ny cheftræner.
Hvem det skal være, er der endnu ikke konkrete rygter omkring, men flere oplagte kandidater kan nævnes:
Morten Eskesen, FC Midtjylland
FC Midtjyllands assistenttræner var allerede i sommer et varmt navn i Sønderjyske, da man valgte at gå med Fatah Abdirahman. Han har cheftrænererfaring fra FC Helsingør og er angiveligt på en fratrædelsesordning i FCM, da han opsagde sin kontrakt i sommer. Glen Riddersholm har i øvrigt peget på Eskesen som en oplagt kandidat.
Frederik Birk, fodboldekspert hos TV 2 Sport
På et eller andet tidspunkt skal Frederik Birk tilbage på sidelinjen. Spørgsmålet er, om en overlevelsesmission i Haderslev er noget begge parter synes er spændende? Kenneth Emil Petersen har overfor Viaplay foreslået den tidligere Brøndby-træner.
David Nielsen, fodboldekspert hos TV 2 Sport
Hvis der er noget, David Nielsen har været garant for i sine seneste trænerjobs, så er det at komme ind og piske noget gejst og motivation ind i en trup. Det har Sønderjyske brug for lige nu.
Simon Poulsen, vikarierende cheftræner i Sønderjyske
En vaskeægte klubmand kan bedst beskrive Simon Poulsen, der gennem knap otte år har været ansat i Sønderjyske. Under jubeldagene med Thomas Nørgaard som chef var Simon Poulsen assistent, hvorfor han også har sin del af æren for de gode resultater dengang. Er det tid til at træde et skridt frem? Selv mener han ikke, at han skal være cheftræner.
Christian Lønstrup, Hillerød Fodbold
I snart seks år har Christian Lønstrup leveret mirakler i Hillerød. I denne sæson er man ganske vist et stykke fra de sjove placeringer, men Lønstrup må da trods alt snart have gjort sig fortjent til et Superliga-job.
Reaktionen på fyringen af Fatah Abdirahman var god, da Sønderjyske spillede sig til et point ude mod FC Midtjylland med den vikarierende duo Simon Poulsen og James Oliver-Pearce i spidsen.
Nu må tiden vise, om fyringen skaber en yderligere reaktion.
Superstats har i den forbindelse fundet 30 hold, der maksimalt havde otte point efter de første 13 kampe, som var tidspunktet for Abdirahmans fyring. Historikken fortæller, at 11 ud af de 30 hold sikrede sig overlevelse, hvilket svarer til 36,7 %.
Superstats har også sammenlignet klubber, som foretog en trænerfyring, da man var placeret på 12.-pladsen.
Historikken viser i 17 af 18 tilfælde, at det skabte en reaktion i de efterfølgende fem kampe. I blot et tilfælde var pointhøsten i de fem kampe efter fyringen uændret.
Konklusionen er umiddelbart, at en trænerfyring kan give et boost på den korte bane, men det garanterer ikke langsigtet succes og i Sønderjyskes tilfælde overlevelse, selvom man naturligvis tror på det.
Faktisk stod Sønderjyske også i 2005/06-sæsonen med otte point efter 13 runder. Dengang sluttede klubben som nummer 11 og rykkede altså ud af Superligaen.
FC Nordsjælland har egentlig spillet fremragende fodbold, men på det seneste er resultaterne udeblevet.
Hvem husker ikke holdets første time mod FC Midtjylland? Her dominerede FCN totalt, og kun uskarphed samt en storspillende Nordin Bakker forhindrede en afklapsning, inden FCM leverede et vanvittigt comeback og snuppede en 3-2-sejr.
Søndag mod Randers FC klikkede alting imidlertid, da FC Nordsjælland vandt 6-1 på Cepheus Park - FC Nordsjællands absolutte yndlingsudebane.
Ifølge Superstats er FC Nordsjællands tre største udesejre i Superligaen kommet på Cepheus Park.
Paradoksalt nok har FC Nordsjælland ikke tidligere vundet med en difference på hverken tre eller fire mål på Cepheus Park.
Så når Tigrene vinder stort i Kronjylland, så gør de det eftertrykkeligt.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.