Superligaen byder runde efter runde på smukke mål, kontroversielle kendelser og interessante interviews. Superligaens 13. runde leverede på samtlige parametre.

I Superligaens 5 Sandheder evaluerer vi de største historier fra den netop overståede runde.

Få Danmarks bedste odds på alt fra dansk og international fodbold hos Expekt

Rundens Historie: Mike Tullberg i kras kritik

Endnu en Superliga-sæson, og endnu engang er kunstgræs i fokus - som så ofte før for det negative.

Denne gang er Mike Tullberg bannerfører for kritikken, da hans FC Midtjylland i seneste runde gæstede Right To Dream Park.

»Jeg synes, det er håbløst, man i Danmark må spille på kunstgræs. Jeg synes, det er meget tæt på at være en anden sportsgren engang imellem,« lød det i optakten til kampen til Viaplay Sport News.

Længe lignede det, at FCM's Farum-kompleks skulle fortsætte, men midtjyderne fik i anden halvleg vendt et 2-0-nederlag på hovedet og sejrede med 3-2.

Efter opgøret fyldte kunstgræs-kritikken igen.

»Det burde vel være muligt at lave en regel om, at der er hybridbaner, så konkurrencen er lige for alle, for det er jo ulige, når der er nogen, der har en kunstgræsbane,« sagde Tullberg ifølge Bold.

FCM-chefen peger på, at man statistisk har en fordel på 0,6 xG (forventede mål) hjemme på en kunstgræsbane.

I Superligaen er det kun FC Nordsjælland og Silkeborg IF, der spiller på kunstgræsbaner, som anførerne i Spillerforeningens årlige kåring gentagne gange har kåret til ligaens dårligste.

Mike Tullberg savner i øvrigt, at flere af hans kollegaer bakker ham op i budskabet om, at kunstgræsbaner er konkurrenceforvridende.

Rundens Frie Fald: Randers ryster ikke på hånden 

Kun en bedre målscore gør, at Randers FC lige akkurat er placeret på den anden side af nedrykningsstregen.

Fredag blev stimen uden sejre forlænget til seks Superliga-kampe, da Lyngby BK vandt bundgyseren med 2-1.

I de fleste andre Superliga-klubber ville det betyde voldsomt pres på cheftræneren, men Randers FC bakker fuldt op om Rasmus Bertelsen.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at Rasmus er den rigtige træner. Han er meget, meget dygtig og har vist det over lang tid,« lød det fra fodbolddirektør Søren Pedersen til Viaplay.

Efter nederlaget til Lyngby var Rasmus Bertelsen selv noget mere tøvende omkring sin egen situation.

»Jeg ved ikke, om man kan være 100 procent på noget. Jeg har stadig lysten til at stå i spidsen her. Vi arbejder knaldhårdt hver dag, så selvfølgelig vil jeg gerne være med til at få det vendt,« sagde han til Viaplay.

Randers FC kom tidligere i år på japanske hænder, og det er endnu ikke til at sige, hvor meget indflydelse de kommer til at have ved en eventuel trænerfyring.

Rundens Diskussion: Uro i Superliga-klub

Sønderjyske indkasserede mandag sæsonens niende nederlag i et opgør mod FC København, hvor man aldrig rigtig var tæt på at opnå et resultat.

Et nederlag til FC København er i sig selv ikke alarmerende, men det er mængden af dem og det faktum, at Sønderjyske er Superligaens bundprop, som er et problem.

Derfor mener Morten Bruun, at det er tid til et trænerskifte, har han skrevet i en klumme hos TV 2 Sport.

Manden, der skal træffe en sådan beslutning, er sportschef Casper Daather, men han ønskede ikke at stille op til interview mandag. Årsagen var, at hans cheftræner Fatah Abdirahman ikke deltog i kampen på grund af sygdom.

Sideløbende har Bold også bragt en længere historie baseret på anonyme kilder, der skildrer Casper Daather i et lys, hvor han løber fra aftaler, konflikter og måden, han går til arbejdet på.

Skoen trykker på alle fronter i Sønderjyske, der møder FC Midtjylland i næste runde inden landskampspausen, hvor der er mulighed for selvransagelse og et eventuelt trænerskifte.

Hos Expekt får du de bedste odds på kampen, som FC Midtjylland vil være kæmpefavoritter i

Rundens Bommert: Advarsel koster Brøndby

Så fik de mange gule kort konsekvenser for Brøndby IF og Marcus Younis. 

I sejren over AGF ragede australieren sit femte gule kort til sig i denne sæson, hvilket koster ham karantæne i derbyet mod FC København.

En karantæne, Marcus Younis let kunne have afværget. Australieren har gennem sæsonen pådraget sig flere advarsler for unødvendigt brok og usportslig opførsel.

Advarslerne har også kostet tidlige udskiftninger.

»Jeg var ikke glad for at skulle ud mod Lyngby, og jeg var sur på mig selv. Jeg tabte hovedet i mine følelsers vold. Det skal være bedre,« har Younis udtalt til TV 2 Sport.

Sho Fukuda og Filip Bundgaard ligner oplagte afløsere til Marcus Younis.

Rundens Transfer: Randers FC opruster

Selvom resultaterne halter på banen, er der fuld fart på udviklingen i den kronjyske kulisse.

Ind kommer nemlig en masse erfaring i Jens Hammer Sørensen, der fra midten af december tiltræder rollen som akademichef.

Jens Hammer Sørensen har i de sidste 15 år været sportsdirektør i Hobro IK, Esbjerg fB og Vendsyssel FF, som han altså forlader til fordel for muligheden i Randers FC.

Ansættelsen sker som et led i en større strategisk omorganisering planlagt sammen med klubbens nye japanske ejere Suzuyo. Alt sammen for at løfte talentarbejdet i klubben.

Med Jens Hammer Sørensens indtog bliver talentchef Peter Elstrup en del af klubbens scout- og rekrutteringsarbejde omkring førsteholdet.

Rasmus Gissel skal fremover være talentchef og Head of Coaching for U19. Derudover skal klubben ansætte en Head of Coaching for U15-U17.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.