Der bliver næppe den vilde spænding i aftenens kamp mellem Roma og Barcelona i forhold til, hvem der går videre. Men derfor kan man godt tjene penge på kampen, og et af de mere interessante spil går på, hvem der får flest hjørnespark.

For Barcelona gælder det nemlig primært om at sikre et resultat, så man går videre i turneringen, hvorfor man ikke skal forvente et Barcelona-hold, der som sådan kommer ud for at skulle dominere kampen. Der er ikke stilen under Ernesto Valverde i udekampene, og da Roma skal ud og jagte fra første fløjt må man forvente, at de nok skal komme frem til i hvert fald en del hjørnespark. Kigger vi på sidste runde er det interessant, at Barcelona i returkampen mod Chelsea fik færrest hjørnespark - og det endda hjemme på Camp Nou.

Her scorer man to hurtige mål og stiller sig derefter tilbage og giver Chelsea lov til at få relativt meget spil og ditto hjørnespark. Barcelona er blevet et mere beregnende hold under Valverde, og det er interessant i forhold til dette spil, hvis det giver det forventede kampforløb med Roma relativt meget på bolden og et Barcelona-hold, som i højere grad end normalt vil lure på omstillingerne.

Normalt er Roma nemlig meget offensive hjemme og får deraf også mange hjørnespark og i og med det er en returkamp, hvor de skal frem og angribe, bør det også blive tilfældet her, selv om modstanderen hedder Barcelona.

Selvfølgelig er Barcelona så godt et hold, at hvis de for alvor gider det, kan de gå op og dræbe kampen fra start, men selv i det tilfælde kan det stadig ende ud med, at Roma får flest hjørnespark. Under de givne forudsætninger er det i hvert fald svært at se, at italienerne ikke skal være favoritter til at få flest hjørnespark.

Roma - Barcelona flest hjørnespark, 1
Odds 2,20 hos Bwin
Spilstop tirsdag 10/4 klokken 20:45
Indsats 200 kroner