Endelig er vi nået frem til kulminationen på VM, hvor vi skal have kåret en ny verdensmester i fodbold. Finalen står mellem Frankrig og Kroatien, og selv om franskmændene er pæne favoritter, skal man næppe regne med, at de kommer stormende ud.

Det er ganske enkelt ikke deres stil, og kun kampen mod Argentina har været chancerig i de første 45 minutter. Både mod Uruguay og Belgien var der tale om meget chancefattige første halvlege, hvor der mod Uruguay faldt et mål på en dødbold.

Det kan også ske i dag, men kroaterne må være ekstremt opmærksomme på netop dødboldene, da det er Frankrigs farligste våben, og kan de dæmme op for dem, skal vi være godt på vej mod en første halvleg uden mål. For Frankrigs defensiv har set meget stærk ud, og kun Argentina har formået at skabe usikkerhed i den franske bagkæde.

Udover den kamp har man kun lukket et mål ind på straffespark mod Australien, og specielt i en VM-finale må man gå ud fra, at de spiller med meget lav risiko. Interessant er det også at kigge tilbage på de tidligere VM-finaler, og her er der et ret klart billede.

I de seneste syv finaler er der blot scoret i første halvleg i to af dem, og det peger i retning af, at man i hvad der må siges at være den vigtigste fodboldkamp overhovedet har en tendens til at spille med lav risiko fra start. Det taler imod spillet, at Kroatien har indkasseret mål i alle tre første halvlege i knockout-fasen, men det skal dog med, at det har været på to dødbolde og et formidabelt langskud og ikke været et udtryk for, at kroaterne er kommet ud med stor risiko. Alt i alt virker det som et glimrende spil at gå efter, at der ikke falder mål i de første 45 minutter.

Frankrig - Kroatien, 0-0 efter første halvleg
Odds 2,38 hos Unibet
Spilstop søndag 15/7 klokken 17:00
Indsats 200 kroner