FC Nordsjælland er på besøg i Haderslev, hvor Sønderjyske tager imod. Farum-mandskabet er formstærkt og bør da også være favoritter trods udebane i dag. For FC Nordsjælland virker til at have brugt vinterpausen særdeles fornuftigt.

De fremstår langt mere robuste som hold nu end i efteråret, og det har man også kunne se på resultaterne, hvor det blandt andet er blevet til sejre ude over FC Midtjylland og Brøndby samt to gange uafgjort mod FC København.

Senest holdt man det suveræne tophold fra farlige afslutninger i åbent spil i 78 minutter, hvilket er ganske imponerende, da netop defensiven så svag ud i efteråret. Godsway Donyoh kommer endda tilbage fra karantæne, så man er i hvad der må siges at være stærkeste opstilling, og dermed kommer man også med masser af fart offensivt, som Sønderjyske helt sikkert vil få deres problemer med. Netop Sønderjyske har leveret på et svingende niveau i dette forår.

Der har været gode præstationer, men der har også været det modsatte som senest i Herning, hvor man tabte helt fortjent til FC Midtjylland og nemt kunne have lukket flere mål ind, end de tre det blev til. Nu skal man så op imod et hold, der også kan spille hurtigt, og det bør give problemer for værterne. Overraskende nok er topscorer Mikael Uhre endda bænket til dagens kamp, hvilket ikke skal gøre mulighederne for sejr bedre for Sønderjyske.

Det skal med, at værterne har en fysisk fordel i dette opgør, og derfor kan true FC Nordsjælland på dødbolde, men hvis gæsterne kan afvise dem, er det svært at se dem tabe opgøret, og værdien skal i hvert fald være på FC Nordsjælland. Vi spiller dog her en variant, hvor man får pengene tilbage ved uafgjort.

Sønderjyske - FC Nordsjælland 2 (pengene tilbage ved uafgjort)
Odds 2,03 hos Bet365 (asian 0)
Spilstop fredag 14/4 klokken 15:30
Indsats 200 kroner