Historien om Leicester i 2017 har været den, at man har været chanceløs, hver gang man har mødt et af top seks-holdene, men set meget stærke ud mod alle øvrige. I de seneste 16 kampe mod hold udenfor toppen har man blot tabt en enkelt kamp, og det var udebane mod et på tidspunkt formstærkt Everton-hold med en brandvarm Romelu Lukaku i front.

Oveni har man endda set godt ud i stort set alle kampe under Claude Puel, hvor kun Manchester City har vist sig for stærke, men det siger mere om førerholdet end om Leicester. De skal i dag op imod et hold i krise. West Ham har som følge af en dårlig sæsonstart valgt at skifte Slaven Bilic ud med David Moyes, hvilket må siges at være et noget mystisk valg.

Siden afgangen fra Everton, har skotten gået fra den ene fiasko til den anden, og helt galt gik det i Sunderland i sidste sæson. Hans måde at spille fodbold på kan også bedst karakteriseres som forældet, og West Ham var da heller ikke på nogen måde prangende i Moyes-debuten mod Watford.

Oveni har man heller ikke formået at gøre London Stadium til et fort, og man har velsagtens den mindste fordel af hjemmebane i hele rækken. Ser vi på nyhederne fra de to lejre, taler de også mest i Leicesters retning. West Ham er uden skadede profiler som José Fonte, Michail Antonio og Javier Hernandez, hvor sidstnævnte trods alt er holdets topscorer, mens Leicester kun er Robert Huth fra stærkeste opstilling. Af samme grund giver det ikke meget mening, at West Ham er favoritter i denne kamp, og et spil sættes derfor på, at Leicester kommer fra aftenens kamp med point.

West Ham - Leicester 0-1, 2
Odds 1,51 hos NordicBet
Spilstop fredag 24/11 klokken 21:00
Indsats 200 kroner