Chelsea og Southampton tørner i dag sammen i den anden FA Cup-semifinale, og ganske som i går bør vi få en underholdende kamp. Chelsea vandt sidste sæsons mesterskab på at have en stærk defensiv, men det har bestemt ikke været tilfældet i denne sæson.

Man er nu oppe på 10 kampe i træk uden at holde modstanderne fra at score, og selv om det nu er en pokalsemifinale og det derfor kan blive lidt mere med håndbremsen trukket i forhold til i Premier League, er det stadig svært at se Chelsea formå at holde modstanderen væk fra chancer.

Her gælder det nemlig et Southampton-hold, som spiller ganske offensivt af et bundhold at være. Det så man blandt andet i den tilsvarende kamp i ligaen, hvor Southampton kom foran 2-0 mod Chelsea, men endte med at tabe i en svært underholdende kamp. Selv om en pokalsemifinale er stort for Southampton, er sæsonens store mål at sikre overlevelse i Premier League og derfor vil det som sådan ikke overraske, hvis Mark Hughes fortsætter den offensive stil i denne kamp.

FA Cup er kun bonus for holdet, og når man tænker på, at man havde succes med at presse Chelsea i opgøret i Premier League, bør det også blive udgangspunktet i dag. Passer den tese, så må vi have ingredienserne til en underholdende affære.

I hvert fald virker det som et alt for højt odds på, at begge hold får scoret med tanke på, at Chelseas offensiv trods alt gør det bedre og bedre, men defensiven stadig giver alt for mange mål væk og med tanke på, hvor åbent Southampton har spillet under Mark Hughes generelt set. Det trækker ned, at det er en semifinale og det kan give en mere afventende kamp, men værdien skal stadig være der på, at begge hold scorer.

Chelsea - Southampton, begge hold scorer
Odds 1,95 hos Bwin
Spilstop søndag 22/4 klokken 16:00
Indsats 100 kroner