Det er de offensive konger fra Herning mod defensivens mestre fra Odense. Det store spørgsmål bliver derfor, om det bliver en kamp mod FC Midtjyllands eller OB’s præmisser - uanset hvad synes oddset ret attraktivt på få mål i kampen.

Godt nok var FCM overlegne senest mod AGF, men dels faldt flere af målene på offensive dødbolde, som OB er noget bedre end AGF til at forsvare sig imod, og dels er OB bare en markant bedre enhed end aarhusianerne plus at fynboerne har rækkens måske bedste målmand i Sten Grytebust. Derfor bør målene ikke komme helt så nemt for FCM som det er set i tidligere kampe i denne sæson, og det er da også kun sket to gange ud af 18 mulige i sæsonen, at OB har spillet end kamp med mere end tre mål.

Den omvendte kamp i Odense var også relativt chancefattig, indtil FC Midtjylland fik sat trumf på mod slutningen. Kigger vi nærmere på FC Midtjyllands hjemmekampe, er deres hjemmekampe ret målrige, og det taler selvfølgelig imod dette væddemål, men fire af de ni hjemmekampe er trods alt endt med maksimalt tre mål og nu gælder det et hold, som både er gode på bolden og stærkt organiserede, hvilket bør tale i retning af få mål. Kigger vi på nyt fra de to lejre, er det to hold i tæt på stærkeste opstilling, som her mødes.

OB må undvære Jacob Barrett på grund af en håndskade, hvilket betyder en ændring i bagkæden og dermed et mindre minus for dette spil, men han er dog langt fra den vigtigste for OB-defensiven, og ellers er det stærkeste opstilling, mens FCM er i helt stærkeste opstilling. Der er altid en risiko for, at FC Midtjylland bare løber modstanderen over ende, men OB har bare så meget substans som hold, at det næppe sker i dag og derfor er værdien på få mål.

FC Midtjylland - OB under 3,5 mål
Odds 1,54 hos Unibet
Spilstop mandag 4/12 klokken 19:00
Indsats 100 kroner