Det har på ingen måde været et stort forår for Vendsyssel, som blot har scoret én gang og fået et point i de tre første kampe.

Det enlige mål kom på straffespark, og selv om man fik skabt flere fine muligheder mod Helsingør, gav man også en del chancer væk, og nederlaget var som sådan ikke ufortjent.

Nu skal man så en lang bustur fra Hjørring til Nykøbing, som kan give tunge busben og møde oprykkerne fra Nykøbing, som egentlig har gjort det ganske fint i foråret og som senest var ret uheldige med at tabe til Skive i en kamp, man dominerede stort. De er normalt ganske stærke hjemme i Nykøbing, hvor de har hentet point i syv af sæsonens 10 kampe, og vandt blandt andet over Vendsyssel i de to klubbers første møde i Nykøbing.

I dag har man Anders Vest-Hansen i karantæne, men han er mest en breddespiller. Vendsyssels udfordring hidtil i foråret har været trænerskiftet fra Joakim Mattsson til Erik Rasmussen. Dels har man skiftet formation, så man nu spiller med fire mand bagude, og dels har man også ændret i måden, man bygger spillet op på.

Det har spillerne ikke helt vænnet sig til endnu, og det virker set udefra som en stor del af forklaringen på den dårlige sæsonstart. Det burde være en fordel for Vendsyssel, at man spiller på græs i Nykøbing, da de er et fysisk stærkt hold og dårlige græsbaner normalt giver mange dueller og fysisk spil, men i og med man spiller mindre fysisk nu end i efteråret, er fordelen til at overse.

Selvfølgelig er Vendsyssel et dyrere hold end værternes, og de har et par individualister, som kan gå ind og afgøre kampene på egen hånd, men som de to hold har spillet i foråret, giver det ikke meget mening, at Vendsyssel på udebane er så store favoritter. Derfor spiller vi her på, at Nykøbing vinder kampen i aften.

Nykøbing - Vendsyssel 1
Odds 3,55 hos NordicBet
Spilstop mandag 27/3 klokken 19:00
Indsats 100 kroner