FC Porto mod Setubal i den portugisiske liga virker som en ulige kamp, og det kan man da også godt forvente, at det bliver. For FC Porto kan nemlig selv afgøre det portugisiske mesterskab efter den sene sejr over ærkerivalerne fra Benfica i sidste uge, og den sejr må alt andet lige have givet et stort skud selvtillid, selv om man så i midtugen røg ud til Sporting i pokalen.

Hjemme har man kun sat point til imod netop Benfica og ellers gjort rent bord, hvorfor det nærmest er umuligt at se Setubal få noget med fra denne kamp. Ikke mindst fordi denne kamp dybest set bare er noget, der skal overstås. De er to point fra nedrykning og har i de tre sidste kampe kun andre bundhold, hvorfor det primært handler om at slippe fra Dragao uden skader og karantæner.

I forvejen har Setubal været elendige ude mod de øvrige hold fra toppen af rækken. Mod top otte-holdene har man blot hentet ét point i syv kampe og lukket ikke færre end 22 mål ind eller over tre mål imod pr. kamp, og det vil overraske meget, hvis den statistik bliver bedre efter aftenens kamp.

I de seneste 10 besøg på Dragao er det blevet til ét point og ét mål - her skal det med, at den uafgjorte kom i sidste sæson, men uanset vidner det stadig om, at det normalt er et sted, hvor Setubal ikke klarer sig ret godt. Oveni må man undvære den startende angriber Andre Pereira, da han er udlånt fra Porto og derfor spærret i denne kamp, mens FC Porto skulle komme i mere eller mindre stærkeste opstilling. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om værterne kører på kampen igennem, eller om de stiller sig tilfredse med en føring på ét eller to mål.

Med tanke på, at målscoringen ingen betydning har i Portugal, kan man godt frygte lidt for netop det og af samme grund er dette ikke noget stort spil. Men modsat kan man så godt se Setubal gå helt ned med tanke på, at de bare skal have kampen overstået og være klar til langt vigtigere opgaver efter denne kamp, og derfor giver det stadig mening at spille på en FC Porto-sejr med mindst tre mål - ganske som i den omvendte kamp i Setubal, hvor FC Porto vandt med 5-0.

FC Porto - Setubal 0-2, 1
Odds 2,05 hos Bwin
Spilstop mandag 23/4 klokken 21:00
Indsats 100 kroner