Serbien og Schweiz leverede begge gode præstationer i første runde, men det var ikke offensiven, der imponerede.

Schweiz fik et fornemt point imod Brasilien, hvor man med god organisation fik pillet pynten af VM-favoritterne, og havde det ikke været for et drømmemål af Coutoinho, havde man muligvis slet ikke lukket mål ind i kampen.

Den schweiziske enhed viste sig at være enormt svær at nedbryde, men omvendt skabte man heller ikke mange chancer i kampen mod Brasilien. Det schweiziske hold mangler kreativitet, hvilket især gælder på den centrale del af banen, hvor Granit Xhaka og Valon Behrami huserer. Det er to spillere, der er langt bedre til at forsvare end til at skabe spillet. Meget afhænger af Xherdan Shaqiris spil, og her bør serberne have gode chancer for at lukke ned for kreatøren.



Omvendt var det heller ikke nogen fantastisk offensiv præstation af Serbien, da man slog Costa Rica med 1-0. Holdet kom frem til chancer, men der manglede skarphed i de afgørende situationer. Man må forvente at forsvaret hos Schweiz står stærkere end det costaricanske.

Da begge mandskaber samtidig lever fint med et uafgjort resultat, så er det svært at se, hvorfor denne kamp skal være
pivåben fra start. Så forvent to hold, de respekterer hinanden, og som ikke satser det store i første halvleg.

Serbien - Schweiz - X ved pausen
Odds 1,91 hos Betfair Sportsbook
Spilstop fredag d. 22/6 kl. 20:00
Indsats: 200 kroner