Den næstbedste række NordicBet LIGA har fuldt program i dag, og et af opgørene spilles i Aarhus, hvor Brabrand på Ceres Park tager imod HB Køge. For Brabrand er foråret egentlig gået bedre end man kunne frygte.

Holdet mistede før foråret topscorer Kenan Hajdarevic, men alligevel har man været med i samtlige kampe indtil og var blandt andet i Herlev mod Roskilde kun få sekunder fra point.

Den kamp var ganske som den første mod Fremad Amager på kunstgræs, hvilket ikke er holdets livret, mens man i de to kampe på græs har kunnet spille den fysiske og velorganiserede form for fodbold, der er Brabrands varemærke - og begge de to kampe endte da også med maksimalt to mål.

Nu er man så tilbage på Ceres Parks langt fra plane græstæppe, og det bør igen give en kamp med masser af dueller og fysik, men hvor det ser lidt tungere ud med poleret fodboldspil. Modstander HB Køge er normalt heller ikke blandt de mest målrige hold i rækken.

De har så godt nok i dette forår spillet to af de første kampe med mindst tre mål, men premieren mod Thisted var på kunstgræs, mens den seneste kamp mod Vendsyssel som sådan ikke var voldsom chancerig, men endte med tre scoringer på tre selvmål.

Hvis HB Køge skal med frem og spille med om top tre, skal de gå hårdt efter at vinde denne kamp - det taler lidt imod dette spil, men det behøver ikke at blive det samme som at det blive en chancerig kamp.

Det var også Viborgs udgangspunkt, da de kom til Ceres Park, men alligevel endte det med en chancefattig kamp mod Brabrand, der da også endte uden mål. Med de to holds spillestile in mente og ikke mindst banens beskaffenhed, er det svært at se tre mål komme i denne kamp og det bør være et fint værdispil på maksimalt to scoringer.

Brabrand - HB Køge under 2,5 mål
Odds 1,80 hos Bet25
Spilstop torsdag 29/3 klokken 13:45
Indsats 300 kroner