FC Midtjylland er tvunget til at hente tre point i Horsens i dag, og da forskellen på motivation i de to lejre skal være meget stor, ligner det også tre point til gæsterne.

For Horsens har gjort det flot i denne sæson med en plads i slutspillet, men holdets stil er meget skabt på gejst og vilje og spørgsmålet nu, hvordan man reagerer på reelt set ikke at have mere at spille for i denne sæson.

Horsens ved udmærket godt, at de på 10 kampe aldrig kommer i nærheden af at hente 12 point på FC København, og det er anden svaghed ved strukturen. I en normal turnering ville Horsens stadig være nødt til at holde afstand til nedrykningsstregen, men da den fare er elimineret nu, er de sidste 10 kampe kun af kosmetisk betydning, da hverken femte- eller sjettepladsen har nogen mulighed for at kaste en europæisk deltagelse af sig.

Man så netop dette i går i Aalborg, hvor der var tydelig forskel på de to holds vilje specielt i første halvleg, og påstanden herfra er, at man også godt kan komme til at opleve i Horsens. Oveni har Horsens så to mand i karantæne. Oliver Drost og ikke mindst Simon Okosun er ude på den konto, så selv om man får fire mand tilbage fra karantæne, gør det ondt at undvære Simon Okosun i en kamp, der meget nemt kan blive fysisk.

Det taler imod spillet, at Horsens har været så stærke hjemme og at man egentlig havde fortjent point i den kamp, man tabte i grundspillet mod FC Midtjylland. Men i fodbold betyder motivation bare en del, og der skal være tydelig forskel på et hold, der kæmper for guldmedaljer i forhold til et hold, der ikke spiller for meget andet end æren. Derfor prøves her et spil på udesejren.

Horsens - FC Midtjylland 2
Odds 1,72 hos Bwin
Spilstop tirsdag 3/4 klokken 18:00
Indsats 200 kroner