Danskerklubben Celta har ikke fået den bedste start på sæsonen, hvilket skyldes en vaklende defensiv. Offensivt har man nemlig skabt mange chancer, og i en hjemmekamp mod en oprykker kan man være næsten sikker på, at Celta vil komme ud med et offensivt udtryk og skabe en del chancer, hvilket man også gjorde mod både Sociedad og Alaves.

I den første kamp mødte man så bare en modstander, der var i stand til at straffe Celta, mens det så blev en målfattig affære mod Alaves. Det skyldes dog også, at Alaves har set meget tamme ud i de første kampe og slet ikke har scoret endnu efter fem kampe.

Trods et hårdt startprogram med Sevilla, Bilbao og Barcelona på menuen indtil videre, har Getafe fået en hæderlig sæsonstart. Det er nu ikke fordi, at spillet har været fantastisk, men man har været fine i omstillingsspillet, og det får man også brug for i aften.

Getafe kommer næppe til at spille sig til de vilde muligheder i etableret angrebsspil, og derfor gælder det om at straffe Celta, når de er på vej fremad banen, ligesom der også kan være noget at hente på dødbolde - det sidste mål mod Leganes faldt således efter en hjørnesparkskombination. Gæsterne må undvære Gaku Shibasaki, hvilket er et lille minus for dette spil i og med, at han har scoret det ene af Getafes tre mål i denne sæson.

Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at Celta lukkede mål ind i 17 af de 19 hjemmekampe i sidste sæson for at understrege, at holdets offensive tilgang hjemme ret ofte ender ud med, at modstanderen får scoret, og derfor virker det som et fornuftigt spil, at begge hold kommer på tavlen i aften.

Celta - Getafe, begge hold scorer
Odds 1,91 hos Bet365
Spilstop torsdag 21/9 klokken 21:00
Indsats 100 kroner