Hobro og Silkeborg mødes i dag i Gruppespillet, hvor en sejr til hjemmeholdet vil fjerne enhver spænding inden de sidste to runder. Hvorvidt det sker, skal herfra være usagt, men man skal ikke regne med, at det bliver nogen voldsomt målrig kamp vi får at se i aften.

Silkeborg er ellers et hold, der normalt er involverede i meget chance- og målrige kampe, men det er i kraft at, at de spiller på kunstgræs. Kigger vi holdets kampe på naturgræs mod holdene udenfor top fire, er snittet pr. kamp nede i 2,50 med fem kampe med mere end to mål og fem kampe med det modsatte. Med andre ord ikke voldsomt målrigt, og det hænger sammen med, at Silkeborgs hurtige spil har det noget sværere på en dårlig græsbane - et fænomen, man også har set hos det andet kunstgræshold fra FC Nordsjælland.

I den sidste kamp mod AGF var Ibrahim Moro og Casper Sloth endda udenfor med karantæne og de er tilbage her, hvilket skal være en fordel for et spil på få mål. Det taler imod spillet, at Silkeborg er pisket til at gå efter sejren, hvis man realistisk set skal undgå at spille om nedrykning, men modsat er uafgjort godt for Hobro.

Derfor vil man næppe se Hobro satse det helt vilde ved uafgjort mod slutningen af kampen, hvor det handler om for dem at få trukket tiden og brudt rytmen i kampen. Generelt set er Hobro et målfattigt hold, og det er specielt tilfældet på dårlige baner. Her er forklaringen også relativt enkel - ikke mange hold er bedre til at afvise høje indlæg end Hobros garderhøje midterforsvarere, og på en dårlig bane ser man ofte mere indlægsspil, da det er for svært at spille sig igennem på det ujævne underlag.

Man kan aldrig gardere sig imod dødbolde eller fantastiske afslutninger fra distancen, som man så det i Hobros hjemmekamp mod AGF, men overordnet set er der noget mere, der taler i retning af få mål end mange mål i denne kamp. Tager vi med i betragtningen, at der blev spillet 120 minutters pokalbold på banen i torsdags, hvilket næppe har gjort banen bedre, har vi konturerne til et rigtigt fint spil på få mål i kampen.

Hobro - Silkeborg under 2,5 mål
Odds 2,06 hos Unibet
Spilstop mandag 16/4 klokken 19:00
Indsats 200 kroner