Normalt former opgørene mellem Barcelona og Atletico Madrid sig sådan på Camp Nou, at Atletico Madrid står meget kompakt og prøver at få spillet et uafgjort resultat hjem.

Og det Atletico Madrid haft pæn succes med i og med, at det er blevet uafgjort på Camp Nou i halvdelen af de seneste otte møder i alle turneringer imellem de to hold.

Problemet for Atletico Madrid er bare denne gang, at det udgangspunkt ikke for alvor duer, da man tabte første kamp 1-2 og derfor er ude, hvis man ikke scorer minimum to gange i aftenens kamp. Det ved træner Diego Simeone selvfølgelig godt, og derfor vil det overraske, hvis han ikke kommer med et mere offensivt udtryk end normalt i udekampene mod Barcelona.

Oveni kommer så, at man stadig mangler den skadede førstekeeper Jan Oblak, mens Gabi har karantæne, og han er en grim mand at skulle undvære på den centrale midtbane i en kamp som denne.

De møder et Barcelona-hold, som virker i spillemæssig bedring på det seneste. Sikkert er det, at reservekeeper Jasper Cillessen står, da han får kampene i pokalturneringen, men ellers forventes Barcelona at være i stærkeste opstilling minus karantæneramte Neymar. Det er umiddelbart et minus for et spil på mange mål, men han har været langt fra topniveauet i denne sæson og derfor er svækkelsen til at overse.

Vi har fat i en kamp mod et Barcelona-hold, der i hvert fald fra et punkt vil få noget mere plads mod Atletico Madrid, der skal frem og mangler to defensivt vigtige brikker. Det bør alt andet lige rime på mindst tre scoringer i kampen til et ganske fornuftigt odds.

Barcelona - Atletico Madrid over 2,5 mål
Odds 1,65 hos Tipico
Spilstop tirsdag 7/2 klokken 21:00
Indsats 200 kroner