Værterne fra Rusland skal i dag i ilden efter to års intensiv forberedelse frem mod VM foran egne fans. Men selv om vi blandt VM-værterne har haft et land som Sydafrika, har der næppe i historien været et værtsland med mindre forventninger til end det russiske.

Først og fremmest ved at hurtigt kig på truppen. Den er næsten udelukkende fra den hjemlige liga, og den russiske liga er trods alt et stykke fra de bedste ligaer på det europæiske kontinent. Overraskende nok valgte man Stanislav Cherchesov til at stå i spidsen for holdet, for med al respekt for ham, er han ikke en træner med hverken erfaring fra den store scene som træner eller med specielt flotte resultater. Opgaven har da også vist sig lige så svær som frygtet.

Nok gjorde Cherchesov op med firebackkæden efter det forfærdelige EM, men uheldigvis for ham har det været umuligt at få relationerne til at fungere på grund af mange skader. Ruslan Kambolov, Dmitri Kombarov og Viktor Vasin er blandt de spillere, som er ude på den konto, og Cherchesov har i testkampene brugt ikke færre end 10 spillere på de tre centrale forsvarspositioner på grund af de mange skader.

Problemer har endda betydet, at 38-årige Sergei Ignashevich er hevet frem fra fodboldpensionen og ind i truppen, og det har da også været til at se på banen, hvor russernes defensiv til tider har set meget skrøbelig ud. I den anden ende mangler man så den store offensive profil Alexander Kokorin, og sammenholdt med, at man tager til VM med syv sejrsløse testkampe på stribe som ballast, er det svært at være specielt optimistiske på russernes vegne.

Saudi Arabien er bestemt ikke noget stort hold, og de har også haft deres udfordringer med trænerskifte fra Bert van Maarwijk til Juan Antonio Pizzi. Det har givet holdet et lidt mere offensivt udtryk, og styrken ligger helt klart i at de har mange hurtige og teknisk dygtige spillere, mens man modsat har sine mangler i den fysiske del af spillet.

De kan dog komme til denne kamp uden det forventningspres, som hænger tungt på de russiske skuldre, og derfor er det svært at se, at de skal være så undertippede, som tilfældet er mod Rusland. Spillet her bliver derfor, at Saudi Arabien enten får point eller maksimalt taber med ét mål.

Rusland - Saudi Arabien 0-2, 2
Odds 1,61 hos NordicBet (asian +1,5)
Spilstop torsdag 14/6 klokken 17:00
Indsats 200 kroner

Bettingredaktionen kommer med masser af spil under VM. Og allerede nu er der et par langtidsspil ude til slutrunden, som du kan læse om her