David Nielsen skal forsøge at få de første point som træner i AGF. Bedømt ud fra udtrykket i de to første kampe, vil devisen under ham være at komme med masser af aggressivitet og trykke modstanderen relativt højt oppe på banen, og det bør alt andet lige åbne op for et interessant spil på mindst en scoring fra Ernest Asante.

Den lynhurtige kantspiller har nemlig været lidt af en åbenbaring i denne sæson, hvor han allerede har scoret i ni af de første 13 kampe. Udover sin åbenlyse force i farten, har han faktisk også vist sig dygtig til at komme i de rigtige positioner i feltet og har scoret både med højre og venstre fod i sæsonen, så han er svær at dæmme op for, når FC Nordsjælland sætter tempo på spillet.

Hvis AGF som forventet kommer ud til denne kamp med et højt pres, kan man næsten ikke undgå et par situationer, hvor gæsterne vil opfange bolden og få sendt Ernest Asante af sted i en løbeduel, og da AGF-forsvaret mangler fart, kan det alene kaste et par store chancer af sig til ghaneseren. Men FC Nordsjælland bør også kunne komme frem til chancer i åbent spil, og også her vil Asante være et foretrukket mål at gå efter.

Det er et minus for spillet, at Ernest Asante brændte et straffespark mod Helsingør og derfor har mistet den tjans til Emiliano Marcondes, men stadigvæk virker oddset for højt på, at den hurtige ghaneser får scoret i aftenens Superliga-brag.

AGF - FC Nordsjælland, Ernest Asante scorer
Odds 2,70 hos Danske Spil
Spilstop fredag 27/10 klokken 19:00
Indsats 200 kroner