De danske mestre FC Midtjylland skuffede med en målløs premierekamp mod AGF, og her gælder det et hold, som det ikke er voldsomt nemt at score imod. De to hold spillede målrige kampe i slutspillet, men det var også kampe, hvor AaB ikke havde noget at spille for og derfor kunne spille helt frit.

Det bliver ikke tilfældet i dag, og derfor skal man næppe regne med nogen voldsom målrig kamp - og af samme grund skal det også give mening at spille på, at Paul Onuachu ikke kommer på tavlen i denne kamp.

Den lange nigerianer fik ødelagt foråret med rygproblemer efter han ellers fik scoret i den første kamp i 2018, og han har ikke været lige så stærk siden da. Seks kampe fra start har han spillet, siden han blev klarmeldt og blot en enkelt scoring er det blevet til.

Værd at bemærke er det også, at han blev pillet ud efter 73 minutter mod AGF, selv om man som sådan skulle satse for at få en scoring, og derfor er det langt fra sikkert, at han spiller fuld tid i denne kamp.

Man kan endda frygte for, at han ryger helt ud på bænken til fordel for Artem Dovbyk i aften, men skulle det ske, vil vi bare få pengene tilbage på dette væddemål.

Og nok er Onuachu central i mestrenes spil, men målene kommer mange steder fra, så selv hvis FC Midtjylland skulle få scoret et par gange i denne kamp, er det langt fra sikkert, at Paul Onuachu kommer til at stå for ét af dem. Med tanke på, at det er en svær udekamp mod et hold med selvtillid, virker det som et meget fint odds på, at Paul Onuachu ikke kommer på tavlen i denne kamp.

AaB - FC Midtjylland, Onuachu scorer - nej
Odds 1,57 hos Unibet
Spilstop fredag 20/7 klokken 19:00
Indsats 200 kroner