FC Nordsjælland kommer fra to nederlag i træk, og hvis ikke man vil se bronzemedaljerne forsvinde, er dagens kamp en af dem, der skal give tre point.

Odds er desværre også faldet en del på Farum-mandskabet, hvorfor værdien ikke længere er til stede på værterne, men med tanke på, hvor mange mål FC Nordsjælland stadig laver på kunstgræsset på Farum Park, virker der til gengæld til at være fin idé i at gå efter en scoring fra Ernest Asante.

Selv om han langt fra er den mest teknisk stærke spiller på FCN-mandskabet, scorer han ret så ofte på Farum - helt præcist har han scoret i ni af de første 13 kampe i denne sæson. En årsag kunne være, at medspillerne bedre kan få kombinationerne til at køre på kunstgræsset og dermed sætte ham bedre op, og har han først fået plads og rum at løbe i, vil de færreste forsvarere i Superligaen kunne fange ham igen.

En stor fordel for spillet er det også, at Jores Okore står over med karantæne. Udover sin fysik er han nemlig også ret hurtig og derfor en af dem, som kunne neutralisere Ernest Asante - ikke at de øvrige midterforsvarere i AaB som sådan er langsomme, men det skal være en fordel for Asantes muligheder for at score, at Jores Okore er væk.

Det eneste væsentlige argument imod spillet er, at Ernest Asante ofte bliver skiftet ud, hvilket i sagens natur er et minus i forhold til et spil på, om han får scoret. Udskiftningerne af ham kommer dog næsten altid inden for de sidste 10 minutter, så det er stadig ikke nok til at fjerne værdien for spillet. I en kamp, hvor FC Nordsjælland må formodes at komme blæsende fra start på en bane, hvor de ofte laver mange mål og på en bane, hvor Ernest Asante har lavet mange af sine mål i sæsonen, virker oddset stadig for højt på, at han får scoret i denne kamp.

FC Nordsjælland - AaB, Ernest Asante scorer
Odds 2,55 hos Cashpoint
Spilstop fredag 6/4 klokken 19:00
Indsats 200 kroner