Indrømmet. Det er ikke den mest interessante dag at skulle finde friske fiduser på, men det er alligevel lykkedes at finde et enkelt interessant spil. Vi er nået frem til kvartfinalerne i den græske pokalturnering, hvor Xanthi i dag tager imod PAOK Saloniki.

Her vil de fleste nok pege i retning af gæsterne, og det kan da også sagtens være, at PAOK ender med at gå videre, men værdien i dag skal findes på Xanthi. Sagen er nemlig den, at der er returkamp i Saloniki, hvorfor det primært gælder for gæsterne om at få et fornuftigt resultat med til returkampen.

Formen er ikke umiddelbart den bedste hos Xanthi, men billedet snyder en anelse, i og med man inden for de sidste tre kampe har været på udebane mod rækkens nummer ét og to i form af Olympiakos og Panionios. Det er også de to eneste hold, der har taget fra Xanthi med tre point i ligaen for at understrege, at det bestemt ikke er noget nemt sted at spille.

Træner Razvan Lucescu har i sin trup til kampen mere end indikeret, at der satses på pokalen, for det ligner umiddelbart stærkest mulige trup (med forbehold for fejl i oversættelsen fra det græske holds hjemmeside) til dagens pokalkamp.

PAOK Saloniki er i god form, men det skal også med, at man udelukkende har mødt hold udenfor top seks indenfor de seneste ni kampe, og derfor er spørgsmålet, om de gode resultater mere er et udtryk for dårlig modstand end at man selv har været fantastiske.

Som sagt skal de her blot ud for at få et brugbart resultat inden returkampen, og i den første kamp mellem de to hold i ligaen, som endda var i Saloniki, kunne man ikke bryde Xanthi ned. Gæsterne mangler Djalma Campos og Dimitris Pelkas og alt andet lige skal det være et fint spil, at Xanthi ikke taber denne kamp.

Xanthi - PAOK Saloniki 1X
Odds 1,82 hos Unibet (asian +0,5)
Spilstop torsdag 9/2 klokken 18:30
Indsats 200 kroner