Tottenham mod Dortmund lyder som lidt af en lækkerbisken med masser af mål på papiret. Men sådan er det langt fra sikkert, at det også kommer til at gå på Wembley. Dortmund har fået et lidt andet udtryk under Peter Bosz og har således slet ikke lukket mål ind i de første tre kampe i Bundesligaen, mens holdets offensiv uden Ousmane Dembelé endnu ikke helt har sprudlet.

De har godt nok købt et par farlige herrer med Andrej Yarmolenko som den mest åbenlyse målsluger, men der går lidt tid, inden han har vænnet til spillet i Dortmund og de anderledes forhold i forhold til hjemme i Kiev, hvorfor man næppe får ham at se fra start i dag. Tottenham tager imod på Wembley på en bane, hvor man ikke ligefrem har imponeret så langt.

Faktisk har i fem betydende kampe som hjemmehold i Premier League og Champions League endnu ikke vundet, og sandt er det da også, at man ikke har så intens en stemning dér som på White Hart Lane og derfor ikke bliver båret frem på samme måde. Man bemærker dog, at Tottenhams fem første kampe i sidste års gruppespil blot havde otte mål i sig og at holdet godt nok normalt har en stærk offensiv, men modsat heller ikke lukker ret mange mål ind.

Interessant i forhold til et spil på kampen er det også at kigge på situationen i puljen. Man må formode, at Real Madrid sikkert går videre, mens APOEL lige så sikkert ryger ud, og dermed står det mellem Tottenham og Dortmund at afgøre, hvem af de to hold, der går videre. Det kan meget nemt få denne kamp til at blive ret nervøs, da et nederlag vil være katastrofalt for begge mandskaber. Der er selvfølgelig en risiko for, at kampen eksploderer med tanke på de to holds evner offensivt, men ud fra en værdimæssig betragtning, skal det bedste spil være, at der maksimalt falder to mål i opgøret.

Tottenham - Dortmund under 2,5 mål
Odds 2,30 hos Unibet
Spilstop onsdag 13/9 klokken 20:45
Indsats 200 kroner