Birmingham foretog et højest mærkværdigt managerskifte, da man fyrede succesrige Gary Rowett og ansatte Gianfranco Zola i stedet for. Indtil videre er det da heller ikke gået ret godt, siden den lille italiener overtog roret i Birmingham.

Således var sejren over Fulham den første i ni kampe under Zola, og havde det ikke været for et rødt kort til Fulham, var den kamp næppe endt med tre point til Birmingham.

Selv om den sejr kan give selvtillid, ændrer det ikke på, at Birmingham ikke spiller ret godt for tiden og i øvrigt har været dårlige på udebane med nu fem kampe i træk uden sejr og har stadig flere stamspillere ude med skader i form af Ryan Shotton, Clayton Donaldson, Michael Morrison og Jacques Maghoma, og derfor er det svært for alvor at se positivt på holdets chancer for point i aftenens kamp i Sheffield. Værterne kom tilbage på ret kurs efter sejren i Wigan og hjemme har de været stærke i denne sæson med ni sejre af 13 mulige.

De har været lidt hæmmede de seneste par kampe af skader og karantæner, men her vender vigtige Sam Hutchinson tilbage efter to karantænedage, mens flere af de skadede folk også skulle være med igen, så man kun er Steven Fletcher fra stærkeste opstilling.

Sheffield Wednesday er ikke noget spektakulært hold, men de er godt organiserede og derfor svære at score imod, og da Birmingham har haft meget svært ved at score under Zola - sølle seks gange er det sket i de ni kampe - kan man snildt se en kamp, uden at Birmingham kommer på tavlen.

Modsat har Sheffield Wednesday scoret i 11 af de 13 første hjemmekampe, og de bør være så meget stærkere nu og her end Birmingham, at 1-tallet skal være et fornuftigt spil i dag.

Sheffield Wednesday - Birmingham 1
Odds 1,92 hos Jetbull
Spilstop fredag 10/2 klokken 20:45
Indsats 100 kroner