Dagens sene kamp i Championship står mellem to hold i dårlig form. Derby lignede længe en sikker deltager i playoff, men efter nu syv kampe i træk uden sejr er den plads nu i farezonen. En stor del af forklaringen på nedturen har været en voksende skadesliste, og selv om det skulle lette lidt på den front, står Derby stadig til at mangle flere af de normale stamspillere.

Helt sikkert er det, at vigtige Tom Huddlestone står over med karantæne, hvilket er et stort tab for Derby og nu skal de så spille en kamp, hvor de nærmest kun kan skuffe. Sunderland er nemlig i frit fald og ligner en klub, der skal spille League One i næste sæson.

End ikke et managerskifte til Chris Coleman har ændret ret meget, men truppen skal trods alt ikke være så elendig, som placeringen antyder, og de sidste kampe er også blevet skæmmet af et par røde kort. Pudsigt nok har Sunderland været bedre på udebane end de har foran egne fans i denne sæson, hvilket kan hænge sammen med, at man på fremmed græs kan spille mere frigjort.

Faktisk har man hentet point i flere udekampe end man har tabt, hvor blandt andet uafgjort ude mod førerholdet Wolverhampton trods alt vidner om en vis form for kvalitet. Sunderland må undvære Jake Clarke Salter på grund af karantæne og har ganske som Derby en relativt lang skadesliste, men det er mest langtidsskadede spillere eller marginalspillere, der er på den liste, så værre er de tab trods alt ikke.

Der er ingen tvivl om, at dette spil er mere imod det krise- og skadesramte Derby-hold end det som sådan er på Sunderland, men med Sunderlands trods alt bedre resultater på fremmed græs og kvaliteten i de to hold er det svært at se, at de skal være så undertippede i denne kamp.

Derby - Sunderland 0-1, 2
Odds 2,40 hos Bwin
Spilstop fredag 30/3 klokken 20:45
Indsats 200 kroner