En rytter i superform, som måske ikke har den absolutte topfart i en ren sprint, men som har en fordel af, at dagens opløb går en smule opad bakke, mod en sprinter, som åbenlyst er frustreret og som intet har leveret i årets løb.

Det er godt nok svært at skaffe til, at den sure sprinter ligefrem er blevet favorit, men det er ikke desto mindre tilfældet, og derfor skal der endnu engang stikkes skillinger af sted efter Michael Matthews. For det er gået cirka lige så dårligt som forventet for Alexander Kristoff i dette års Tour.

Fravalget af Michael Mørkøv var et klart signal om, at tilliden til nordmanden fra Katusha var nærmest ikke-eksisterende, og Kristoff har da også lignet en, der ikke for alvor har troet på tingene. På første sprintetape måtte han nøjes med en 15. plads, mens han ikke var i nærheden af fronten i går, da det gik opad bakke mod målet.

Med andre ord er der ikke ret meget, der peger i retning af Alexander Kristoff i morgen, mens vores gode ven fra i går bare ser ud til at komme til Tour de France i topform. Michael Matthews levede op til tilliden i går med en 2. plads, og her kommer endnu en afslutning, som bør ligge godt til ham.

Selv i en ren sprint uden bakker og de store tekniske udfordringer på 2. etape kom han ind på 9. pladsen, og den mere tekniske afslutning opad bakke passer ham denne gang markant bedre. Hans fart i sprinten var imponerende i går, og var han sluppet ud bare en anelse før, havde han også slået Sagan til sidst.

Oveni kommer et ekstra faktum, som taler for dette spil. Michael Matthews har udtalt, at han kører efter den grønne trøje, så selv hvis han ikke når helt frem i spillet om etapesejren, vil han stadig gå hårdt efter en sekundær placering. Det spil er Kristoff helt ude af, og har han først mistet chancen for guldet, ser man ham næppe kæmpe som en sindssyg for en 8. plads.

Med andre ord skal Matthews være ret klar favorit i denne duel, selv om Kristoff har farten til at slå ham, hvis han rammer spurten rigtigt, og vi går derfor med strømmen og spiller for anden dag i træk på den hurtige australier.

Alexander Kristoff - Michael Matthews 2
Odds 1,90 hos Danske Spil
Spilstop onsdag 4/7 klokken 12:15
Indsats 200 kroner