Gårsdagens kaotiske afslutning viste sig ikke specielt nådig for vores væddemål, men en ny etape er lig med nye udstik, og dagens etape er en interessant en af slagsen.

Den byder nemlig på en stejl stigning op mod målet i La Plance des Belles Filles, hvorfor det er i dag, at klassementsrytterne træder ind på scenen i løbet. Helt udelukke et udbrud kan man dog ikke, da det nærmest kun vil være BMC, der for alvor vil se stor fordel i at etapen afgøres mellem klassementsfolkene, men modsat vil man formentlig se Sky-maskinen kværne fra bunden af stigningen, og i så fald vil et udbrud få det svært.

I dette væddemål satser vi på, at favoritterne kører om sejren, og i så fald vil irske Dan Martin være et særdeles godt bud. Vi så på 3. etape, at hans form netop nu er hvor den skal være, og denne stigning passer ham glimrende.

Man kan selvfølgelig frygte, at Chris Froome og Richie Porte bare er for stærke, når der gives los på stigningen, men det kan lige så nemt ende med et taktisk spil mellem de to, og er Dan Martin først med i finalen, er vi særdeles godt inde i dette væddemål.

Af klassementsfolkene vil han umiddelbart være den hurtigste i en afslutning som denne, og i og med vi er så tidligt i løbet, bør han være i stand til som minimum at komme med ind efter de to topfavoritter.

Som nævnt er der en risiko for, at et udbrud kommer til at holde, men dette er en af de bedre muligheder for at hente tid i og med etapen slutter på en bjergtop og det vil overraske, hvis BMC vil forpasse den mulighed, og derfor tør vi godt løbe den risiko og satser skillingerne på en top tre-placering til Dan Martin.

Dan Martin top tre på 5. etape
Odds 3,25 hos Unibet
Spilstop onsdag 5/7 klokken 13:15
Indsats 100 kroner