Sidste spillerunde inden jul blev skudt i gang natten til fredag med et topbrag og en direkte dyst om1. seed i NFC West. Og det blev måske årets bedste kamp. LA Rams var foran med 16 point i fjerde quarter, inden Seattle Seahawks leverede et historisk comeback og vandt 38-37 i overtid.

Det er jul, det er cool
Julen står i familiens tegn, men i den grad også i NFLs. Der er ovalbold direkte i dit fjernsyn d. 20., 21., 22., 25., 27., 28. og 29. december. Og tager du de sene kampe torsdag og mandag forskudt dagen efter, så kan du lige tilføje d. 23., 26. og 30. også.
Det vil med andre ord sige NFL hele julen med udtagelse af d. 24, hvor du trods alt lige kan hygge med familien, danse om juletræ og åbne gaver uden at skulle tjekke resultater eller liste på toilettet for at smugkigge lidt NFL på telefonen.
Playoff-pladser på spil
Det er faktisk sjældent, at der er så lidt afgjort på nuværende tidspunkt, som det er tilfældet i år.
Der er spillet 15 runder i grundspillet og ingen divisioner er afgjort. Kun LA Rams og Broncos har endegyldigt sikret en slutspilsplads, mens 13 hold (inklusive Kansas City Chiefs) har udspillet deres rolle. Det kommer dog med garanti til at ændre sig i weekenden, hvor otte yderligere hold kan sikre sig en plads i det forjættede land, men ganske få divisioner kan blive afgjort.
Du kan få det forkromede overblik her
NFLs ældste rivalisering
Når Chicago Bears og Green Bay Packers løber på banen lørdag nat dansk tid, er det et opgør mellem to klubber, der begge har over 100 år på bagen. Arvefjendedysten går tilbage til 1921, og det er helt præcist opgør nr. 211 imellem de to historiske klubber. Packers fører 108–96 med seks uafgjorte, men det er sjældent, der er så meget på spil som på lørdag.
De kæmper om førstepladsen i NFC North divisionen og også om muligheden for at sikre sig 1. seed i hele NFC-halvdelen.
Hvad sker der?
I årevis har Kansas City Chiefs domineret AFC-halvdelen, men Patrick Mahomes (der blev alvorligt skadet i søndags) og co. er ude, og dermed skal der findes en ny duks. De fleste ville have pegetpå Buffalo Bills som den naturlige arvtager, men søndag er det to helt andre klubber, der kæmper om 1. seed.
Denver Broncos har hjemmebane og kan sikre sig den store fordel med en sejr og lidt hjælp, mens modstanderen Jacksonville Jaguars med en sejr kan åbne hele AFC og meget overraskende give sig selv chancen for at nappe 1. seed.
Andre kampe du skal holde øje med
Detroit Lions har kniven på struben, når de møder Pittsburgh Steelers, der selv har brug for en sejr. Det gælder i endnu højere grad for Dallas Cowboys, der SKAL vinde sine sidste tre kampe for overhovedet at have en spinkel chance for at komme i slutspillet, mens modstanderen Los Angeles Chargers næsten med garanti kan sikre sig en plads med en sejr. Og så skal Carolina Panthers og Tampa Bay Buccaneers ud i en direkte duel om førstepladsen i NFC South divisionen.
Læs om alle ugens kampe og få vores bud på alle resultater i Gul Kluds Weekly Winners
Til sidst lige tre spilforslag til at sætte lidt ekstra spænding på din NFL-weekend:
Double Trouble
Browns taber ikke med 8 point til Bills. Det er der odds 2,08 på
Surpriiiise
Tennessee Titans chokerer Kansas City Chiefs til odds 2,40
Izdabomb
Justin Jefferson scorer første touchdown mellem Vikings og Giants til odds 6,70
God fornøjelse
Santa Claus Elming
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.
