Premier League byder runde efter runde på smukke mål, kontroversielle kendelser, interessante interviews og alt derindimellem.

I Premier Leagues 5 Sandheder evaluerer vi de største historier fra den netop overståede runde - denne gang efter runde 9.

Få Danmarks bedste odds på alt fra dansk og international fodbold hos Expekt

Rundens Historie: Manchester United-stjerne slagtes

Det er ikke mange uger siden, at Lisandro Martinez efter et Champions League-nederlag til Atletico Madrid offentligt kritiserede klubbens ledelse og særligt fodbolddirektør Jason Wilcox.

Argentineren undskyldte bagefter for sin handling og blev taget til nåde. Fem dage senere startede han inde i Premier League mod Leeds United.

Nu er Lisandro Martinez på ny under beskydning, da han i weekendens nederlag på 2-0 til Chelsea blev tildelt et rødt kort efter dobbelt gult på fire minutter.

Argentinerens hjerneblødning blev i den danske kommentering slagtet, og i nedtakten konkluderede Brian Laudrup.

»I min verden skal han ikke have lov til at spille mere i Manchester United i denne sæson,« sagde han ifølge Tipsbladet. 

Peter Schmeichel var nærmest tabt for ord.

»Den her er udelukkende på Lisandro Martinez' skuldre. Det er en kæmpe skændelse, hvordan han håndterede den her kamp,« har han sagt ifølge The Sun.

Lisandro Martinez' kontrakt udløber til sommer, og han er siden sine føromtalte udtalelser blevet rygtet væk fra klubben.

Rundens Succes: Hatten af for Bournemouth

Mange var bekymrede for Bournemouth, da Andoni Iraola forlod klubben til fordel for Liverpool denne sommer.

Men tyske Marco Rose har på rekordtid skabt et hamrende solidt fundament, der er ubesejret i klubbens seneste seks kampe. I samme periode har man scoret 16 mål.

Alt sammen sker uden klubbens absolutte stjernespiller Alex Scott, der stadig døjer med den muskelskade, der tvang ham til at forlade Englands landsholdslejr under seneste samling.

Sejrene i de seneste seks kampe er tilmed kommet, uden Bournemouth har lukket mål ind. The Cherries har nu den tredjehøjeste expected goals-difference på 5,8.

Kun Arsenals og Manchester Citys er højere på 7,5. Vendepunktet for Bournemouth var 5-1-lussingen på Stamford Bridge, hvorefter man tog skeen i den anden hånd.

»Alle på holdet gør deres arbejde både offensivt og defensivt. Hvis du har den intensitet startende oppe foran, bliver det nemmere. Vi er en god gruppe med kvalitet og et stort potentiale,« har målmand Djordje Petrovic sagt ifølge The Guardian.

Næste opgave for Bournemouth er Sparta Prag i Europa League.

Rundens Debat: Blev Liverpool snydt?

Opgør mellem Liverpool og Arsenal er sjældent uden drama.

Søndagens møde, som Arsenal vandt med 1-0, var ingen undtagelse. Liverpool-lejren er nemlig oprevet over, at de ikke fik tilkendt et straffespark efter et trøjeriv på Alexander Isak.

»Hvis ikke du falder til jorden, får du ikke kendelsen. Jeg tror, Alex er ærlig. Han forsøger at gå efter bolden. Alle kan se, at der er et åbenlyst trøjeriv,« siger Andoni Iraola ifølge The Guardian.

Anfører Virgil van Dijk stemmer i.

»Jeg synes, det var et klart straffe. Jeg har set det igen, og jeg har set det blive givet. I dag skulle det ikke være,« sagde han ifølge Goal.

Bradley Barcola lagde et indlæg i Arsenal-boksen, som Alexander Isak gik op for at heade til, men bagfra blev han hevet i trøjen og kunne ikke nå bolden.

Både dommer Andy Madley og VAR forblev tavse.

Rundens Vidunder: Vidunderbarn får debut

Tottenham har efter en skrækkelig sæsonstart fået gang i maskineriet og har nu vundet tre gange på stribe.

Senest gik det ud over hårdtprøvede Crystal Palace, der efter et tidligt rødt kort til Jean-Philippe Mateta blev slået med 2-0.

Tottenham dominerede hele kampen og havde bolden 79 % af tiden, mens man noterede sig 28 afslutninger.

Når tingene spiller, og der er momentum, så giver det også mulighed for træneren, Roberto De Zerbi, at eksperimentere og prøve noget nyt af.

Luca Williams-Barnett fik således sin Premier League-debut i slutminutterne og viste med det samme sit talent. Med en genial førsteberøring satte han Mohammed Kudus op, der kunne have gjort det til 3-0.

18-årige Luca Williams-Barnett er ikke bare en hr-hvem-som-helst. Sidste år var han på The Guardians anerkendte liste over de 20 største talenter fra Premier League.

Noter navnet, Luca Williams-Barnett, der nu har fået sine første Premier League-minutter.

Få de bedste odds på Premier League hos Expekt

Rundens Kuriøse: Vil hive Jamie Carragher i retten

Kan man som fodboldklub være for fintfølende? Det vil mange formentlig mene, at Aston Villa er.

I en pressemeddelelse agtede de nemlig at gå rettens vej mod Jamie Carragher.

»Aston Villa vil indlede retslige skridt mod Jamie Carragher for hans uacceptable fornærmelser rettet mod klubben og dens fans.«

Jamie Carragher havde i podcasten Stick to Football udtalt, at det ville være naturligt, hvis Manchester United gik efter Unai Emery i tilfælde af et Michael Carrick-exit.

»Om du kan lide det eller ej, er der en fødekæde i fodbold. Real Madrid vil tage Manchester Uniteds bedste spillere. De gjorde det med [Cristiano] Ronaldo.«

»Der vil være hold dårligere end Aston Villa, hvis spillere eller manager de vil tage. Så hold kæft, Aston Villa-fans. I bliver ikke Manchester United,« sagde han ifølge BBC.

Kommentaren faldt rigtig mange Aston Villa-fans for brystet, hvorfor Jamie Carragher måtte give en offentlig undskyldning på sociale medier.

»Mit sprogbrug var klodset og forkert. Jeg kan forsikre Villas fans om, at det var en joke, men jeg kan forstå, at den ikke blev opfattet sådan. Det undskylder jeg for.«

Nu må tiden vise, om det kommer til at skade hans omdømme eller arbejdsopgaver som en af Englands mest anerkendte fodboldeksperter.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.