Forud for enhver spillerunde ser store og små historier dagens lys.

Vi tager et deep dive i nogle af de største overskrifter, historier og de spørgsmål, som mangler svar.

Denne gang forud for runde 5. inden landskampspausen.

Rundens Ildebrand

Old Trafford begynder efterhånden at stå i flammer, hvis ikke der kommer sejre på bordet i en fart. 

En sejr i fire forsøg er facit i Premier League, mens man har slået AGF's banemænd Sabah FK i Champions League, inden man fik et gok i nødden i midtugen, da Brighton ekspederede Michael Carricks tropper ud af Carabao Cuppen.

Efterfølgende forklarede United-bossen, at han ikke mærker noget pres, men har sit fokus på at gøre holdet bedre og vinde kampe.

Men han blev også spurgt om andre betændte sager i klubben. En af dem omhandler blot 15-årige JJ Gabriel.

»Han er helt sikker en ung mand, og situationen er lige nu, som den er. Vi bliver nødt til at være forsigtige i forhold til opmærksomheden på sagen,« sagde Carrick ifølge Manchester Evening News.

JJ Gabriel betragtes som et af klodens allerstørste talenter og har scoret 34 gange i 35 kampe for klubbens ungdomshold. Han er også engelsk U17-landsholdsspiller på trods af sine kun 15 år.

Som et lyn fra en klar himmel har han chokeret alle Manchester United, da han angiveligt har fortalt klubben, at han vil væk og løsnes fra akademiet, som han er registreret hos.

JJ Gabriel var ellers i spil til sin førsteholdsdebut mod Brighton, men han nægtede at træne op til kampen, ligesom han ifølge Manchester Evening News har slettet alt Manchester United-relateret indhold på sin Instagram.

I England kan man først underskrive et scholarship (ungdomskontrakt), når man bliver 16 og en professionel kontrakt, når man er 17, mens man først kan skifte til et andet land som 18-årig.

Situationen er den, at JJ Gabriel også har et europæisk pas (hans mor er græsk-cypriot, og hans far har spillet for Irland), hvorfor han allerede som 16-årig kan lave et skifte til eksempelvis Real Madrid, FC Barcelona, PSG eller Bayern München, som alle skal være begejstrede for angriberen.

Det bliver bestemt interessant at følge udviklingen i sagen om et af de mest lovende talenter fra Carrington de seneste mange år. Han bliver nemlig 16 i starten af oktober.

Køb den nye Manchester United-trøje her.

Rundens Brandslukker

Kan Trey Nyoni virkelig være løsningen på alle Liverpools midtbaneproblemer?

Efter at have strålet i preseason fik teenageren en startplads mod Tottenham i Carabao Cuppen. Liverpool vandt opgøret med 3-1.

Nyoni spillede på den centrale midtbane ved siden af Alexis Mac Allister, der stråelde med både mål og assist. Argentineren har ellers haft problemer med at finde sit niveau og er af samme årsag ikke blevet tilbudt en forlængelse af sin kontrakt, som udløber i 2028.

Både Dominik Szoboszlai og Ryan Gravenberch fik nye aftaler tidligere i år, mens Florian Wirtz, der ankom sidste år, stadig er på en lang kontrakt.

Virkeligheden er bare, at maskinrummet med ovennævnte kvartet hakker og har gjort det længe - også under Arne Slot.

Det er som om, tandhjulene ikke passer sammen, hvorfor flere eksperter i sommervinduet råbte og skreg på en defensiv midtbanespiller, som kunne binde forsvar og angreb sammen.

Blandt andre blev Bournemouths Alex Scott meldt på vej for et beløb på næsten 900 millioner kroner.

»Han [Nyoni] kan blive ham [den næste Alex Scott,red.], hvis han tager ved lære og inkorporerer alt det, Andoni Iraola vil,« sagde Conor Coady i Sky Sports dækning af kampen.

Andoni Iraola var også meget begejstret for sin unge midtbanespiller.

»Både med og uden bold giver han os energi. Jeg mener, vi er et meget bedre hold, når vi bringer den intensitet,« lød det efter slutfløjt.

Nu skal det blive interessant, om Trey Nyoni får en endnu større rolle fremadrettet. Udover midtugens startplads er det blevet til to Premier League-indhop i denne sæson.

Køb den nye Liverpool-trøje her.

Rundens Gløder

To hold i problemer mødes på Craven Cottage, som vi har lavet optakt til, men også Unai Emery og Roberto De Zerbi har kniven for struben lørdag klokken 13.30.

Her brager Aston Villa og Tottenham sammen i Nordlondon.

Begge mandskaber er uden sejr. Tottenham er endnu ikke lykkedes med at score i Premier League, mens Aston Villa kun har scoret en enkelt gang i de første fire runder.

Ifølge expected points har begge mandskaber spillet til mere, men det hjælper ingenting i den her neglebidder, som er endt 2-1 i de seneste fire ud af fem møder.

Fire af dem har Aston Villa faktisk vundet, mens Tottenham vandt senest tilbage i maj, hvor Conor Gallagher og Richarlison med assist fra Mathys Tel stod bag målene.

Nu er brasilianeren helt ude i kulden, Mathys Tel får voksenskældud af De Zerbi, mens Conor Gallagher fik scoret i midtugens Carabao Cup-exit.

Det sejler i Tottenham, men det gør det også i Aston Villa, men her kan Unai Emery undskylde situationen med, at alle klubbens profiler drog væk i sommervinduet.

Samme argument kan Roberto De Zerbi ikke ligefrem frembringe. Italieneren har fået nøjagtig, hvad han har peget på. Tottenham har brugt svimlende 2,7 milliarder kroner på tilgange i løbet af sommeren, men det klikker ikke endnu.

Nu må lørdagens møde afgøre, hvem der skal frygte mest for sit job gående frem.

Køb den nye Tottenham-trøje her.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.