Anden spillerunde i Premier League er forbi, hvor Manchester City, Arsenal, Chelsea og højst overraskende Hull City har maksimum point.

Anderledes skuffende går det for Tottenham, der er uden sejre, mens Liverpool har indledt med to uafgjorte.

Manchester United kom tilbage på sporet med en 5-2-sejr. Endnu en runde med masser af underholdning.

Her er rundens bedste præstationer i en 3-4-1-2-opstilling:

Målmand: Konstantinos Tzolakis, Hull City
Han storspillede i første runde og fortsætter bare med at imponere. Grækeren leverede tre redninger og holdt et clean sheet trods en XGOT på 1,33 - altså data fortæller, han forhindrede et mål.

Central forsvarsspiller: John Egan, Hull City
Hull City leverede endnu engang defensivt, og man kunne have peget på alle deres tre stoppere, men vi går med John Egan. Han havde flest defensive bidrag, vandt alle sine tacklinger, noterede sig 10 clearinger og vandt 5/6 luftdueller.

Central forsvarsspiller: James Tarkowski, Everton
Bundrutinerede Tarkowki gjorde sit for, at det skulle blive til Everton-point. Han scorede det udlignende mål i overtiden og havde forinden stået stærkt i defensiven med blandt andet 9/11 vundne dueller.

Central forsvarsspiller: Nordi Mukiele, Sunderland
Stærk forsvarskamp af franskmanden, som havde 19 defensive bidrag. Blandt andet 14 clearinger og fire bolderobringer. Han vandt også 5/7 dueller og var stærkt medvirkende til, at Sunderland holdt et clean sheet.

Højre wing back: Neco Williams, Liverpool
Han får lov at spille spejlvendt, for han skal med på rundes hold med præstationen mod sin tidligere arbejdsgiver Liverpool. To nøgleafleveringer, 4/6 tacklinger vundet, 8/12 vundne dueller og 21/27 præcise afleveringer er nogle af hans succeser fra 2-2-kampen.

Central midtbanespiller: Granit Xhaka, Sunderland
Schweizeren ældes som god vin. Han bliver kun bedre og stod stærkt i billedet, da Sunderland besejrede Fulham. Xhaka leverede fire nøgleafleveringer, to store chancer, høj afleveringspræcision, 5/7 vundne dueller og seks bolderobringer. En solid præstation hele vejen rundt.

Central midtbanespiller: Bruno Fernandes, Manchester United
Hvis Manchester United skal have en god sæson, kræver det, at Bruno Fernandes storspiller. Det gjorde han mod Ipswich, hvor han tog sagen i egen hånd, scorede hattrick og leverede en assist i sejren på 5-2.

Venstre wing back: Lewis Hall
Sikke en kamp af Lewis Hall med 13 defensive bidrag herunder seks bolderobringer og fire blokerede skud. Han reddede også to gange på målstregen ifølge SofaScore og vandt 6/8 dueller på jorden. Manchester United er blevet meldt varme på ham, og det forstår man godt. Køb ham!

Offensiv midtbanespiller: Rayan Cherki, Manchester City
Kom ind og lavede to assister i første spillerunde, og så var han i startopstillingen på Selhurst Park, hvor han tryllede modstanderen i søvn. Eminent kamp af Rayan Cherki, der kom på tavlen to gange og leverede flere nøgleafleveringer.

Angriber: Erling Haaland, Manchester City
Der var lidt muren i krogene, da Erling Haaland gik fra banen i første spillerunde uden at være kommet på måltavlen. Den snak kan godt forstumme nu. To mål af den norske bomber, som ser ud til at gå endnu en vanvittig sæson i møde.

Angriber: Joao Pedro, Chelsea
Chelseas offensiv ser hamrende potent ud med Morgan Rogers og Cole Palmer som Pedro Netos legekammerater. Brasilianeren kom både på tavlen og noterede sig en assist i den stærkt underholdende 4-3-kamp mod Brighton.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.