Premier Leagues 5 Sandheder: 'Drømmekandidat' - nævner Thomas Frank
I Premier Leagues 5 Sandheder har vi efter hver runde fokus på de vildeste begivenheder i Englands bedste fodboldrække

I Premier Leagues 5 Sandheder har vi efter hver runde fokus på de vildeste begivenheder i Englands bedste fodboldrække

Premier League byder runde efter runde på smukke mål, kontroversielle kendelser, interessante interviews og alt derindimellem.
I Premier Leagues 5 Sandheder evaluerer vi de største historier fra den netop overståede runde.

Krisen kradser i Manchester United, der roder rundt i midten af Premier League-tabellen efter endnu en skuffende runde, hvor man kun formåede af få uafgjort mod Fulham.
Michael Carrick kan se sit mandskab have fem point efter lige så mange runder, og man er altså allerede ti og syv point efter Manchester City og Arsenal på henholdsvis første- og andenpladsen.
Det har fået kritikken til at regne ned over Old Trafford. Klubbens tidligere spiller og Sky Sports-ekspert Gary Neville lagde ikke fingre imellem efter opgøret mod Fulham.
»Jeg har set Manchester United spille, siden jeg var fem år gammel, men det her er de værste 15 minutter, jeg nogensinde har set. Pivringe. Jeg har aldrig set så ringe en indsats. Carrick må tænke sit,« rasede han ifølge BBC.
Gary Neville har ellers selv prøvet at være på et trængt Manchester United-hold, som blev kørt over af Fulham med 3-1 i 2003. I nyere historie har De Røde Djævle tabt både 7-0 og 6-1 til henholdsvis Tottenham og Manchester City.
Alligevel er det første kvarter af anden halvleg det værste nogensinde ifølge Neville. Det var også her, Lisandro Martinez lavede sit katastrofale selvmål, inden Matheus Cunha til sidst sikrede uafgjort med sit afrettede spark fra distancen.
»De kæmper mere end os. Det kan vi ikke acceptere,« lød det fra målscorer Cunha efter kampen.
Og faktisk er der noget om snakken. Manchester United rangerer lavest i Premier League på flere parametre omkring intensitet.
I denne sæson er det også kun i kampen mod Manchester Citys 10 mand, at Manchester United har tilbagelagt en længere distance end sin modstander, skriver Sky Sports.
Køb den nye Manchester United-trøje
Rød alarm kan bedst beskrive situationen i Tottenham.
Før landskampspausen tabte man bundgyseren til Aston Villa, så Roberto De Zerbis mandskab nu er bundprop i Premier League med blot to point og en målscore på 2-8.
Kun oprykkerne fra Coventry har scoret færre mål (1) end Tottenham i sæsonens første fem kampe.
Den horrible sæsonstart er i øvrigt den værste nogensinde af Tottenham, hvis træner Roberto De Zerbi heller aldrig har set noget lignende.
»Det er svært at forklare. I løbet af mine 14 år som træner, har jeg ikke set et hold som vores, der er så skrøbeligt og ustabilt, har han sagt ifølge talkSPORT.
Roberto De Zerbi overtog tøjlerne i Tottenham i foråret og reddede lige akkurat klubben fra nedrykning. Som belønning har han fået, hvad han har peget på i sommerens transfervindue.
Tottenham har brugt i underkanten af tre milliarder kroner, men lige lidt har det hjulpet. De Zerbi har været ude af stand til at forklare problemerne, men skyder på kommunikation, manglende ledere og energi.
Nu har italieneren stået i spidsen for Tottenham i 14 kampe, hvor han har et pointsnit på 1,14.
Hvor lang snor han har, må tiden vise.
Efter sit mislykkedes ophold i Tottenham har Thomas Frank kastet sig over andre projekter.
Han er blandt andet ekspert på BBC-programmet Match of the Day og UEFA-observatør.
Men det kan bestemt ikke afvises, at han en dag vender retur til trænergerningen, hvor han på de britiske øer fortsat har et rigtig godt navn efter sit mangeårige og ikke mindst succesfulde ophold i Brentford.
Thomas Franks navn blev flere gange nævnt i løbet af sommerens mange trænerrokader i England, og nu er det så i nabolandet Skotland, at mediet Daily Express fremhæver ham.
Efter nederlaget til ærkerivalerne Rangers FC har Celtics manager, 74-årige Martin O'Neill, der oprindeligt skulle fungere som vikar, sat spørgsmsålstegn ved, hvor meget længere han med sin alder kan drive tingene frem i den skotske storklub.
Derfor har Daily Express fremhævet fire profiler, som kunne være ideelle afløsere for Martin O'Neill.
En af dem er altså Thomas Frank.
»Han vil formentlig være drømmekandidaten. Han betragtes stadig som en topmanager efter opholdet i Brentford. Det ville være et scoop for Celtic, hvis de kan overbevise ham,« skriver mediet.
De øvrige bud er Robbie Keane, Kieran McKenna og Shaun Maloney.
Dagene med Virgil van Dijk som altdominerende findes ikke længere, men måske skal man i Liverpool ikke være så bange for, at den bomstærke hollænder er i karrierens efterår med kontraktudløb næste sommer.
Liverpool har nemlig handlet 21-årige Jérémy Jacquet denne sommer for 475 millioner kroner i Stade Rennes, og han ligner et kæmpe scoop.
Statistikbanken OptaJoe fortæller, at Jacquet har vundet 29/38 dueller indtil videre i denne sæson. Det svarer til 76,3 procent.
76,3 procent er den højeste duel-succesrate Virgil van Dijk nogensinde har haft i en Premier League-sæson tilbage i 2018/2019.
Makkerparret har holdt tre clean sheets i streg for første gang siden starten på 2024/2025-sæsonen. De fornemme præstationer har Zinedine Zidane også fået øje på. Jérémy Jacquet er for første gang blevet udtaget til det franske landshold.
»Han tilpasser sig Premier League ritgig godt. Jeg tror, at han mærkede den fysiske belastning i de første par kampe, hvor han også fik krampe og måtte udskifte ham. Nu har han taget et skridt frem,« har Andoni Iraola udtalt ifølge The Guardian.
Det er efterhånden hverdag, at Erling Haaland scorer, når han går på banen. Det gjorde han også i weekendens målbonanza, hvor hans Manchester City-mandskab vandt med 5-3 over Sunderland.
Målet betyder, at Erling Haaland nu har scoret mod samtlige af de 25 Premier League-mandskaber, han har spillet mod.
Bedriften er dog kun aktuel frem til 19. december, hvor Manchester City skal møde Hull City. Dem har Erling Haaland aldrig scoret mod i Premier League-regi.
Den eneste anden spiller til at holde samme rekord som Haaland er Harry Kane. Bayern München-stjernen har også scoret minimum et mål mod alle de 32 Premier League-modstanderne, han har mødt.
Faktisk er Kane ved at gøre det samme i Bundesligaen, hvor han har scoret mod 21 af 22 Bundesliga-modstandere. Schalke 04 mangler.
Faktisk er der også en kvartet på fire spillere i Aidan Newhouse, Gary Bull, Chris David og Josh Harrop, som også har scoret mod samtlige hold, de har mødt. De har så også kun spillet en enkelt Premier League-kamp.
Erling Haaland har dog et stykke op til de spillere, som har scoret mod flest Premier League-mandskaber.
Frank Lampard har scoret mod 39, Andrew Cole mod 38, Alan Shearer og Jermain Defoe har begge scoret mod 37 modstandere, Mens Wayne Rooney og Teddy Sherringham runder top 5 af med henholdsvis 36 og 35.
Kilde: Opta Analyst.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.