Kan Løverne lave et resultat nede i Prag, når de løber ind på Eden Arena for at møde Slavia?

Kan BATE overhovedet overleve på hjemmebane mod stærke Chelsea?

Og kollapser Qarabag endnu engang i gruppespillet, når de tager til Ukraine for at møde Vorskla?

Som altid er der spilforslag fra B.T.s spilchef, og dem får du lige her:


Slavia Prag - F.C. København
Det er svært at se mange mål i denne kamp. F.C. København spiller normalt med lav risiko på udebane i Europa, og dertil kommer, at man mangler sin bedste offensive spiller i form af Viktor Fischer. Slavia Prag har indtil videre gjort det glimrende rent spillemæssigt, men voldsomt farlige foran mål har man ikke været, og der har da også blot været tre mål tilsammen i holdets tre første kampe. Til dette opgør er de formentlig uden Josef Husbauer og Vladimir Coufal, hvilket svækker Slavia en anelse, og de vil næppe angribe helt vildt ved 1-1 mod slutningen.

Under 2,5 mål i kampen
UEFA - Europa league, klokken 21:00
Oddset 1,80 er fundet hos Bet365


BATE Borisov - Chelsea

Chelsea er flyvende for tiden, og har taget en stærk trup med til Hviderusland for at sikre førstepladsen i gruppen. Alligevel virker oddset attraktivt på, at begge hold scorer. BATE er nemlig et ganske fint hold offensivt og har da også scoret i samtlige tre kampe i gruppespillet. De kommer formentlig ud med et defensivt udgangspunkt, men scorer Chelsea først det forventede mål, skal de frem på banen. Mod Arsenal i en lignende kamp sidste år scorede BATE to gange, og bedre er Chelsea-defensiven trods alt heller ikke. Prøv derfor, at begge hold scorer.

Begge hold scorer i kampen
UEFA - Europa league, klokken 18:55
Oddset 2,15 er fundet hos Bethard


Vorskla Poltava - Qarabag

Det er tydeligt at se, hvad Qarabags problem er. Holdet mangler kvalitet foran modstanderens mål, og det har indtil videre kostet dyrt med nul mål og nul point så langt i turneringen. Derfor er det også svært at se, at Vorskla ikke skal være større favoritter i denne kamp. De ligger i laget lige under Dinamo Kiev og Shakhtar og er derfor ikke noget dårligt hold, og modsat Qarabag har de vist sig skarpe, når de så har fået muligheden. Oveni venter der Qarabag en ret lang udebanetur til Poltava, så der bør være værdi at hente på, at værterne henter de tre point.

Vorskla Poltava vinder kampen
Europa league, klokken 21:00
Oddset 2,50 er fundet hos Bet365