Fredericia - Thisted

Der må næsten komme mål i denne kamp. Efter nederlaget til Viborg, duer kun sejr for Fredericia, hvis de vil hente Næstved på tredjepladsen, og derfor må man forvente, at de kommer til denne kamp med et meget offensivt udtryk. Thisted er reelt set fire point fra redning på grund af en elendig målscore, og derfor batter ét point heller ikke alverden for dem. De er endda begyndt at spille mere offensivt på det seneste med fire af de seneste fem kampe over denne mållinje. Oveni har Thisted to forsvarere i karantæne, så flot odds på mindst tre mål.

Over 2,5 mål i kampen
Danmark NordicBet LIGA, klokken 13:45
Odds 1,62 er fundet hos Danske Spil


Tottenham - Everton

Tottenham har sikret top fire, med mindre Arsenal vinder en kæmpesejr i Burnley, så denne kamp skal mere eller mindre bare overstås. Offensivt har de set tandløse ud i Premier League på det seneste, og bedre bliver det ikke af, at Harry Kane stadig er skadet, mens Heung Min Son står over med karantæne. Everton har set stærke ud defensivt på det seneste, men i hvert fald på udebane haft visse problemer offensivt. Derfor skal man ikke regne med nogen målfest i denne kamp, og oddset er relativt pænt på maksimalt to scoringer i kampen.

Under 2,5 mål i kampen
England Premier League, klokken 16:00
Odds 2,10 er fundet hos NordicBet


Avarta - Vejgaard

Der er meget langt fra Aalborg til Rødovre, så spillerne fra Vejgaard skal meget tidligt op for at nå frem i bare nogenlunde god tid til denne kamp. I forvejen har Avarta et bedre hold på papiret, og derfor virker oddset flot på hjemmesejren. Det hænger sammen med, at Avarta ikke har været gode på det seneste - blandt andet på grund af mange skader. Det lysner på den front, og så bør man kunne finde takterne fra tidligere på foråret, hvor man lagde fra land med tre fine resultater. Oddset på dem virker i hvert fald for fristende til at lade ligge.

Avarta vinder kampen
Danmark 2. Division Ned-spil, klokken 13:00
Odds 2,33 er fundet hos NordicBet

Ændringer i de angivne odds kan forekomme