Liverpool mod Manchester United er et af de største opgør i engelsk fodbold, men lige nu er forskellen på holdene stor.

Helt præcist 27 point alene i dette års Premier League, og derfor er Liverpool ikke overraskende ret store favoritter hjemme på Anfield, hvor de har været suveræne igennem hele sæsonen. Odds er dog ikke interessante på hjemmesejren, hvorfor der i stedet kigges i retning af et spil på, at hjemmeholdet vinder, men at de trods alt ikke går amok rent målmæssigt i denne kamp.

Liverpools defensiv har set meget stærk ud på det seneste. De har ikke lukket mål ind i seks kampe på stribe, og det er heller ikke voldsomt mange chancer, man har givet væk i den periode. Her møder man dog et hold, der er stærke på omstillinger, hvilket kan drille Liverpool - men det er næppe nok til, at Manchester United kommer fra denne kamp med point.

Problemet for gæsterne er, at topscorer Marcus Rashford med meget stor sandsynlighed er ude med en skade. Han måtte udgå af pokalkampen mod Wolverhampton onsdag, og forventes ikke at spille denne kamp. Det er et kæmpe slag for Manchester United, da han har været fremragende i en ellers middelmådig sæson og i en kamp som denne stod til at have en nøglerolle.

Marcus Rashford bliver svær at undvære for Manchester United, hvis han som forventet er ude mod Liverpool.
Marcus Rashford bliver svær at undvære for Manchester United, hvis han som forventet er ude mod Liverpool. Foto: PETER POWELL
Vis mere

Uden ham er det svært at se, at Manchester United skulle få held med at lave overraskelsen, som man gjorde det i den omvendte kamp, men nogen storsejr vinder Liverpool næppe. Kun to gange i sæsonen har Manchester United spillet en udekamp med mere end tre mål, og det var begge kampe, hvor man havde bolden meget - det kommer man ikke til at have i denne kamp.

Kigger vi på Liverpool, så har seks af deres otte seneste sejre på Anfield været i kampe, hvor der maksimalt er blevet scoret tre gange. De kommer med friske ben efter ikke at have spillet i midtugen, men har modsat en svær kamp mod Wolverhampton i den kommende midtuge, hvorfor man næppe bruger flere kræfter end højest nødvendigt på denne kamp.

Derfor giver det rigtig god mening med et spil på, at Liverpool vinder kampen, men at der maksimalt falder tre scoringer i opgøret. Det er det samme som, at kampen enten bliver 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-0, og til over to gange pengene er det i hvert fald værd at gå efter.

Liverpool - Manchester United
Liverpool vinder + under 3,5 mål i kampen
Odds 2,15 hos Danske Spil
Spilstop søndag 17:30