Kæmpe dansk mirakel
AGF har leveret et vaskeægte mirakel, da de sikrede sig videre avancement i Champions League. Men hvor rangerer bedriften egentlig over de største comebacks nogensinde?

AGF har leveret et vaskeægte mirakel, da de sikrede sig videre avancement i Champions League. Men hvor rangerer bedriften egentlig over de største comebacks nogensinde?

Polen er i chok, mens AGF kan juble over endnu en voldsom milepæl.
Nede 1-4 rejste de danske mestre til Lech Poznan og gjorde, hvad ingen troede muligt - klarede sig videre i Champions League.
Men hvor rangerer AGF's comeback egentlig over alletiders største i europæisk sammenhæng?
Og for lige at understrege. Der er tale om comebacks, hvor det danske hold har været bagud efter første opgør.
1. OB - Real Madrid (2-3 hjemme, 2-0 ude (samlet 4-3))
6. december 1994 vil for altid stå som et af de største øjeblikke i dansk fodboldhistorie. Der er skrevet en hel bog om den dag - Miraklet i Madrid.
Det var i 4. runde af UEFA Cuppen, at OB bragede ind i Real Madrid, der dengang havde stjerner som Ivan Zamorano, Fernando Hierro og Michael Laudrup på holdkortet.
3-2 vandt Real Madrid på et fuldkomment udsolgt Odense Stadion, og 'striwerne' var dermed levnet ingen chancer for et comeback i den spanske hovedstad.
Men Kim Brinks mandskab trodsede alle odds.
Ulrik Pedersen stod for kampens første mål. I overtiden dukkede Morten Bisgaard op på bagerste stang og fuldendte et stykke dansk fodboldhistorie, der aldrig var blevet skrevet uden en flyvende fynsk Høgh i målet.
2. Brøndby IF - Karlsruher (1-3 hjemme, 5-0 ude (samlet 6-3))
Brøndby IF havde i 1996 ryggen mod muren, da de på hjemmebane tabte 1-3 til Karlsruher i 3. runde af UEFA Cuppen.
Nogle vil måske tænke: »Karlsruher, det er da ikke noget specielt godt hold,« men det var de dengang i 90'erne.
Anført af den tyske verdensmester Thomas Häßler havde Karlsruher i det årti sin storhedstid med faste placeringer i subtoppen af Bundesliagen. De nåede pokalfinalen i 1996, og UEFA Cuppens semifinale få år inden mødet med Brøndby.
Men Ebbe Skovdahls tropper leverede et historisk comeback på udebane og vandt med hele 5-0.
3. AGF - Lech Poznan (1-4 hjemme, 4-1 ude (samlet AGF-sejr efter straffesparkskonkurrence))
Så er vi tilbage ved AGF's voldsomme europæiske triumf fra 2026, hvor alt gik galt på hjemmebane.
Forsvaret var uafstemt og lavede personlige fejl, mens Jesper Hansen blev udvist for arm på bolden efter et mistimet indgreb.
Alt så håbløst ud i den kamp, som Lech Poznan vandt med 4-1. Men AGF ville det anderledes og fik returopgøret hele vejen i straffesparkskonkurrence, som de vandt.
AGF er nu det første hold i Champions League-kvalifikationens historien til at avancere efter at have tabt den første kamp hjemme med tre mål, skriver OptaJoe.

4. FC København - AFC Ajax (1-2 hjemme, 2-0 ude (samlet 3-2))
Kigger man på Ajax' startopstilling i det famøse opgør på Amsterdam Arena, ville de fleste nok have rystet i bukserne.
Klaas-Jan Huntelaar, Ryan Babel, Wesley Sneijder, Thomas Vermaelen, Jaap Stam og John Heitinga var nogle af stjernerne.
Alligevel lykkedes det FC København at vende opgøret på hovedet efter at have tabt 1-2 på eget græs.
Michael Silberbauers scoring efter en time, og Thomas Vermaelens selvmål sikrede FC København en 2-0-sejr og klubbens første Champions League-gruppespil nogensinde. Her tog FCK i øvrigt en flot 1-0-sejr over Manchester United i Parken.
5. AaB - Dinamo Zagreb 0-1 hjemme, 2-0 ude (samlet 2-1))
Der var engang, hvor AaB var en del af toppen i dansk fodbold, og i 2014 kulminerede det med mesterskabet, som sendte nordjyderne i Champions League-kvalifikationen sæsonen efter.
Her havde nordjyderne ryggen mod muren i tredje kvalifikationsrunde, hvor man tabte 0-1 på eget græs efter mål af den senere kroatiske superstjerne Marcelo Brozovic.
Men Kent Nielsens mandskab lod sig ikke kyse på Stadion Maksimir i Zagreb, hvor de fik vendt opgøret på hovedet.
En ung Anders K. Jacobsen scorede to gange og sendte AaB videre. I den efterfølgende kvalifikationsrunde blev det dog til exit, hvorfor nordjyderne endte i Europa Leagues gruppespil.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.