Så er der spilforslag til verdens fornemste klubturnering.

Også kaldet Champions League, hvor der er flere gode kampe at spille på i dag.

Tag nu bare de regerende Champions League-vindere Real Madrid, som ser ud til at komme på en vanskelig opgave i Tjekkiet.

Og så er der også lidt tips på et ukrainsk hold, som kan se frem til en særdeles stressende første halvleg, og ikke mindst på et opgør på den spanske østkyst, der kan gå hen og blive en trist og målfattig affære.


Manchester City - Shakhtar Donetsk
Manchester City er forrygende spillende for tiden, og de kører på fra første fløjt. Det har man set i nærmest alle kampe den seneste måneds tid, og da de ikke kan tage let på denne kamp efter nederlaget til Lyon, bør det også ske igen her. I den omvendte kamp i Donetsk var City helt overlegne, og da de ukrainske gæster ikke er fantastiske defensivt, er det svært at se andet end en klar hjemmesejr. Det kan man dog også godt se på oddset, men som City har angrebet kampene på det seneste, bør der værdi i et spil på føring efter første halvleg.

Manchester City fører efter første halvleg
UEFA - Champions LEague, klokken 21:00
Oddset 1,40 er fundet hos Danske Spil


Viktoria Plzen - Real Madrid
Godt nok vandt Real Madrid over Valladolid i lørdags, men man blev kun bekræftet i, at spillet slet ikke kører for storklubben, og det var kun sort uheld, at Valladolid ikke fik scoret. I den omvendte kamp i Madrid fik Plzen da også scoret og brændte et par gevaldige chancer oven i. Nu er Plzen så hjemme, og da deres omstillinger gjorde meget ondt på Real Madrid i den første kamp, skal de have gode chancer for at score - oven i mangler gæsterne både Raphael Varane, Daniel Carvajal og Marcelo. Eneste minus er, at Plzens topscorer er skadet.

Begge hold scorer i kampen
UEFA - Champions League, klokken 21:00
Oddset 2,00 er fundet hos Danske Spil


Valencia - Young Boys

Valencia har haft voldsomt store problemer med at score mål i denne sæson. I La Liga og Champions League er det blevet til sølle otte mål i 14 kampe, og selv om man egentligt skabte pænt med chancer mod Girona i lørdags, er holdets offensive spillere blottet for selvtillid. Derfor ligner det heller ikke, at denne kamp bliver en målfest. Young Boys har på dette niveau også visse udfordringer med målscoringen, og eneste mål så langt i Champions League er da også kommet på et straffespark. Flot betaling på, at vi maksimalt får to mål i kampen.

Under 2,5 mål i kampen
UEFA - Champions League, klokken 18:55
Oddset 2,25 er fundet hos Betfair Sportsbook