Velkommen til 2026 og til den sidste runde i grundspillet, hvor der sædvanen tro hverken er en torsdagskamp eller en mandagskamp. Der spilles i stedet to kampe lørdag og 14 kampe søndag, og der er stadig rigtig meget at spille om. 12 af 14 slutspilshold er på plads, men der er stadig masser af seedninger at spille om og fire divisioner, der skal afgøres - inklusiv en finale i sæsonens sidste kamp.

Kamp 272
Der er otte divisioner i NFL. Vinderne af hver division går i slutspillet, og derudover kommer de tre hold med flest sejre i hhv. AFC og NFC med som wild cards. Lige nu er kun fire divisioner afgjort,mens fire andre først finder deres mester i weekenden. Det hele slutter med den sidste kamp i grundspillet.
Det er kamp 272, hvor rivalerne Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens mødes i en vind-eller-forsvind kamp, hvor vinderen napper både AFC North divisionen og en slutspilsplads, mens taberen får tidlig vinterferie.
Overraskende twist i NFC South
Allerede lørdag er der to afgørende kampe på programmet. Tampa Bay Buccaneers møder Carolina Panthers klokken 22:30 i et opgør, der skulle have været winner-takes-all. Men der er kommet et lille twist. Hvis Panthers vinder, napper de NFC South divisionen og en slutspilsplads, men hvis Buccaneers vinder, så skal de faktisk også bruge en Saints-sejr søndag over Falcons for at forlænge sæsonen. Ellers bliver det Panthers, der kommer i slutspillet.
49ers kan få vild fordel
Stadig lørdag (eller natten til søndag) klokken 02:00 følger så en af rundens vigtigste kampe. Seattle Seahawks og San Francisco 49ers står helt lige i toppen af NFC West divisionen.
Vinderen napper divisionen, men der er en ekstra bonus. Vinderen bliver nemlig også 1. seed i NFC-halvdelen og får dermed en friuge og hjemmebane hele slutspillet. Kampen spilles på 49ers hjemmebane Levi’s Stadium, og det er også der Super Bowl LX spilles. Sagt på en anden måde: 49ers kan få hjemmebane hele vejen gennem slutspillet inklusiv SuperBowl.
Andre kampe du skal holde øje med
Søndag skal 1. seed også afgøres i AFC-halvdelen, og den ligger umiddelbart til Denver Broncos, der møder LA Chargers uden quarterback Justin Herbert.
Jacksonville Jaguars kan sikre sig AFC South divisionen med en sejr over Indianapolis Colts, der efter en 7-1 start på sæsonen ikke kommer i playoffs.
Og i Cincinnati skal Myles Garrett forsøge at få sit rekord-sack nr. 23, når Browns møder Bengals.
Men ellers er spilleuge 18 uhyre vanskeligt at sige noget konkret om. Mange klubber har ikke noget at spille for, og vil se nye spillere an. Andre klubber er allerede gået i playoff-mode og sparer spillere for at blive klar til de afgørende kampe. Derfor kan vi også se nogle kæmpe overraskelser søndag.
Og så skal du holde med spillere, der kan få udløst en bonus i deres kontrakt.
Panthers Rico Dowdle får $250.000 for bare ét touchdown lørdag
Eagles Saquon Barkley skal bruge 87 yards for at nå 1500 i sæsonen. Det udløser $500.000.
Titans Tony Pollard skal bruge 67 yards og 2 TD for $500.000.
Chargers Keenan Allen får en million dollars med 6 catches (men Chargers stiller til start med Trey Lance på quarterback).
Patriots Stefon Diggs får $500.000 for 30 yards og 500.000 yderligere for 130 yards.
Patriots Hunter Henry er fem catches fra $250.000
Og Bears Caleb Williams skal kaste 250 yards for at nå 4.000 yards i sæsonen.
Læs om alle ugens kampe og få vores bud på alle resultater i Gul Kluds Weekly Winners
Champagne
Commanders slår Eagles (der sparer spillere) til odds 2,65
Kransekage
Cardinals slår Rams (der sparer spillere) til odds 3,65
Nytårsraket
Xavier Legette scorer første TD mellem Panthers og Bucs til odds 13,00
God fornøjelse og godt nytår
Claus Elming
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.
