Elmings NFL-tips: Overrasker Hjalte Froholdt og Cardinals mod Seahawks?



Lad champagnen poppe!
I 1972 gjorde Miami Dolphins noget usædvanligt. De vandt samtlige 14 kampe i grundspillet, deres to slutspilskampe og Super Bowl VIII.
17 sejre. 0 nederlag.
Holdets cheftræner var karismatiske Don Shula, quarterbacken var Bob Griese og deres runningback var Larry Csonka, der helst skulle bløde lidt fra næsen, før han synes, det var rigtig sjovt.
Selvom angrebet havde de mest genkendelige navne, så var det forsvaret, der vandt mesterskabet.
Ikke mange husker de enkelte spillere på det såkaldte »No Name Defense«, men i Super Bowl VII mod Washington Redskins lavede safety Jake Scott to interceptions og blev kåret til kampens MVP efter 14-7 sejren, hvor Redskins’ touchdown endda kom efter et blokeret field goal, og Dolphins forsvar altså ikke tillod et eneste point.
I søndags tabte Minnesota Vikings, og dermed er Miami Dolphins fra 1972 fortsat det eneste hold i NFLs over 100-årige historie, der er gået ubesejret gennem en sæson, og hvert år, når det sidste ubesejrede hold i sæsonen taber, så popper de stadig nulevende Dolphins-spillere fra dengang en flaske champagne og fejrer, at de stadig er historiske. Skål!
Det er også lige før, at danske Hjalte Froholdt blev historisk i søndags.
Han gik i hvert fald viralt på en måde, som det sjældent sker for de anonyme helte på den offensive linje.
Arizona Cardinals leverede et sensationelt comeback, hvor de slog Cowboys 33-30 i overtime.
Men det helt store samtaleemne var vores danske ørkenviking, der var overalt på Instagram og andre sociale medier efter sit forrygende spil, hvor han sprintede ned af banen og blokerede den samme spiller to gange.
Og husk på Hjalte er små to meter høj og vejer på den gode side af 140 kilo. Og ikke nok med det. Han blev også kåret til rundens bedste center.
Du kan se klippet HER!
Søndag skal Hjalte og co. i øvrigt på en svær opgave mod Super Bowl mestrene Seattle Seahawks.
Runden begynder allerede torsdag med kampen mellem Baltimore Ravens og Jacksonville Jaguars.
Og så søndag spiller NFL for andet år i træk en kamp i Madrid, når Atlanta Falcons mod Cincinnati Bengals krydser klinger på Real Madrids hjemmebane Bernabeu.
Dermed kan du se NFL i dit fjernsyn fra kl. 15:30 og hele natten, når niende spillerunde også byder på vigtige kampe som Buffalo Bills mod Minnesota Vikings og New England Patriots mod Green Bay Packers,
Læs mere om alle ugens kampe i Gul Kluds Weekly Winners!
Double Trouble: Bengals QB Joe Burrow kaster for over 281 yards i Madrid til odds 2,00.
Surpriiiise: Både Drake Maye og Jordan Love kaster to touchdowns til odds 3,06.
Izdabomb: Texans receiver Tank Dell scorer touchdown til odds 8.00.
Se alle NFL-odds lige HER og få op til 1000 kroner i bonus til alle nye spillere.
God fornøjelse
Claus Elming
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.