Elmings NFL-tips: Kan Detroit Lions slå ubesejrede Minnesota Vikings?



Nu er der kun ét ubesejret hold tilbage i NFL-sæsonen. Og er det ikke…?
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er Minnesota Vikings fan og har været det, siden jeg boede i Minnesota i midt-firserne (det forrige årtusinde til de unge læsere).
Jeg bløder lilla og følger intenst deres eskapader hver uge gennem sæsonen.
Efter syv spillerunder er de rent faktisk det sidste ubesejrede mandskab i NFL- sæsonen, og spørgsmålet er, hvor længe deres lidt usikre Defense wins championships-formel holder.
Vikings' forsvar har kun tilladt 74 point i seks kampe, eller lige over 12 i snit pr. kamp.
Det er klart bedst i NFL (ingen andre har tilladt under 100), og det nærmer sig også historiske højder. Det berygtede 1985 Bears defense tillod i snit 12,4 point og Ravens fra år 2000 med Ray Lewis tillod latterlige 10,3 point i snit.
Går vi tilbage til sidste år, hvor Vikings sluttede sæsonen med fem sejre, så har de nu vundet 11 kampe i træk. I de 11 kampe har de ikke tilladt et touchdown i fjerde quarter.
Det er så vildt, at det selv for garvede NFL-fans får kæben til at ramme gulvet.
Vikings angreb… ja, det er en anden historie. 125 point scoret i sæsonen er fjerdedårligst af alle, kun undergået af Titans, Dolphins og Chargers, der tilsammen har vundet to kampe.
Men her er en crazy statistik. På trods af at et noget søvnigt angreb har Vikings i snit vundet med 8,5 point i deres seks sejre, hvilket rent faktisk faktisk fører NFL i pointforskel.
Det siger også alt om, hvor svært det er at vinde i NFL, der lever efter devicen: Any Given Sunday.
På enhver given søndag skal ethvert hold kunne slå ethvert andet hold. Det giver den største spænding. Den største jævnbyrdighed. Flest tilskuere på stadion og foran kassen. Og i sidste ende… nå ja flest penge i kassen.
Søndag møder Vikings divisionsrivalerne fra Lions, der ikke har svært ved at sætte point på tavlen. Nu må vi se, hvor mange det bliver til mod de lilla helte.
Arizona Cardinals kom ned på jorden igen i søndags, hvor det blev til et 30-16 nederlag til Denver Broncos. Set med danske øjne var det dog positivt, at Hjalte Froholdt ikke bare spillede godt, men rent faktisk blev vurderet til at være rundens bedste center på tværs af alle hold i NFL.
Søndag skal ørkenens sønner på endnu en svær opgave, når de på udebane møder Dallas Cowboys. Men faktisk passer de måske meget fint til Cardinals, for Cowboys har ikke meget forsvar, og det kan Hjalte og co. nyde godt af i det, der burde blive en pointrig affære.
Runden begynder allerede torsdag med kampen mellem Green Bay Packers og Carolina Panthers. Og så vælter det ellers med interessante opgør søndag og ikke mindst mandag.
Lions tager imod Vikings. Buffalo Bills møder Baltimore Ravens. Pittsburgh Steelers og Cleveland Browns spiller topkamp i AFC North. Tampa Bay Buccaneers og Atlanta Falcons mødes, Rams og Chargers kæmper om håneret i LA, og Denver Broncos får besøg af Kansas City Chiefs.
Som om det ikke var nok, så slutter runden af mandag nat med braget mellem Super Bowl mestrene Seattle Seahawks og Chicago Bears.
Læs mere om alle ugens kampe i Gul Kluds Weekly Winners!
Double Trouble: Cleveland Browns slår Pittsburgh Steelers til odds 2,65
Surpriiiise: Philadelphia Eagles slår Washington Commanders til odds 3,05
Izdabomb: Raiders QB Kirk Cousins scorer selv mod Jets til odds 15!
Se alle NFL-odds lige HER og få op til 1000 kroner i bonus til alle nye spillere.
God fornøjelse
Claus Elming
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.