NFL-sæsonen gik natten til fredag ind i sin anden spilleuge, da Green Bay Packers tog imod Washington Commanders.
De osteglade Packers-fans kan glæde sig over endnu en sejr, da sidste års semifinalister blev sendt hjem til hovedstaden med et nederlag på 27-18.
Nu følger 13 kampe søndag og så faktisk to mandag. Dem vender vi tilbage til.
Rundens absolut største kamp spilles i Kansas City, hvor der er Super Bowl rematch, når Chiefs tager imod de forsvarende mestre, Philadelphia Eagles.
Patrick Mahomes og Travis Kelce (aka Mr. Taylor Swift) håber på revanche mod Saquon Barkley og Super Bowl MVP Jalen Hurts.
Chiefs tabte i første runde til Chargers, mens Eagles var heldige med at besejre rivalerne fra Cowboys. Her blev superstjernen Jalen Carter i øvrigt smidt ud for at spytte på en modstander, nærmest inden kampen var begyndt.
Han slap for karantæne og er med søndag.
Hjalte-Watch
Vores danske ørkenviking Hjalte Froholdt fik en god start på sæsonen. Hans hold Arizona Cardinals vandt, og Hjalte selv spillede forrygende og tog virkelig ansvar.
Søndag ligner en overkommelig opgave, når Cardinals hjemme tager imod Carolina Panthers. Det er i øvrigt en kamp mellem NFLs to mindste quarterbacks, når Kyler Murray og Bryce Young skal krydse hobbyknive. De er begge officielt 178 cm høje, men det er vist på en god dag med de lange knopper på.
Begge er i øvrigt tidligere førstevalg i NFL draften. Det samme gælder Joe Burrow og Trevor Lawrence, der er quarterbacks for hhv. Cincinnati Bengals og Jacksonville Jaguars, som mødes søndag.
Og som det ikke skulle være nok, så er det også tilfældet, når LA Rams og Tennessee Titans mødes. Rams har ligaens ældste QB i Matthew Stafford (1er i 2009) og Titans ligaens yngste i dette års nr. 1 pick i Cam Ward.
I Baltimore mødes de gamle Browns og de nye Browns, når divisionsrivalerne Baltimore Ravens og Cleveland Browns krydser klinger. Ravens hed oprindeligt Browns men flyttede fra Cleveland i 1995. Fire år senere fik Cleveland et nyt hold og kaldte dem Browns. Igen.
Monday is Fun Day
Og så slutter anden spillerunde af Monday Night (natten til tirsdag) med hele to kampe. Houston Texans tager imod Tampa Bay Buccaneers.
Det er en klassisk “stærkt forsvar mod stærkt angreb” kamp, mens rundens sidste kamp står mellem arvefjenderne Las Vegas Raiders og Los Angeles Chargers. Den kamp har kickoff kl. 04 dansk tid, så der kan du se afslutningen live, når du står op tirsdag morgen.
Læs om alle ugens kampe i Gul Kluds Weekly Winners lige HER!
Til sidst lige tre spilforslag til at sætte lidt ekstra spænding på NFL-kampene:
Double Trouble
New England Patriots slår Miami Dolphins til odds 2,08
Surpriiiise
Chicago Bears besejrer Detroit Lions til odds 3,20
Izdabomb
AJ Dillon scorer touchdown for Eagles til odds 9,50
Se alle NFL odds lige HER!
God fornøjelse
Claus Elming