I ni år har Kansas City Chiefs siddet på tronen i AFC West divisionen, men måske kommer der en ny duks i år. Denver Broncos er i hvert fald et godt bud, og i nat indledte de 10. spillerunde med en kneben sejr over divisionsrivalen Las Vegas Raiders.

10-7 stod der på måltavlen efter en forsvarspræget kamp, hvor det hold, der begik færrest fejl vandt. Dermed har Broncos vundet otte af sæsonens første 10 kampe.
Der er fire hold, der sidder over i weekenden, og dermed er der 12 kampe søndag og en enkelt mandag. Mere om den senere.
Guten Tag NFL
Søndag spiller NFL for første gang en grundspilskamp i Berlin. Kl. 15:30 kan du tænde for dit fjernsyn og se kampen mellem Indianapolis Colts og Atlanta Falcons direkte fra Olympiastadion i den tyske hovedstad.
Colts er en af sæsonens store overraskelser med running back Jonathan Taylor og quarterback Daniel Jones, der bare har fået tilnavnet Indiana Jones. Men kan de slå Falcons, der kommer med ligaens bedste kasteforsvar?
Hjalte-watch
Arizona Cardinals og Hjalte Froholdt fik en flot sejr over Dallas Cowboys i sidste uge, men i NFL er der aldrig tid til at hvile på laurbærrene. Søndag skal Cardinals et smut nord på for at møde divisionsrivalerne Seattle Seahawks, der har gang i en meget flot sæson.
Cardinals har skudt sig selv i foden flere gange i år, så de har kniven på struben, når de skal møde mandskabet, der ligger nr. 1 på mit ugentlige Momentumeter.
Purple Reign
Musikeren Prince kom fra Minnesota, og det er ikke tilfældigt, at han lavede et album, der hed Purple Rain. Lilla er Minnesotas farve, og NFL-holdet Vikings spiller i lilla. Men der er faktisk ét hold mere i NFL, der spiller i lilla, og det er Baltimore Ravens. Søndag kommer de på et sjældent besøg i Minnesota i en kamp, der er must-win for begge mandskaber. Hvem skal fortsat kunne skimte slutspillet, og hvem har Purple Reign de næste fire år?
Andre kampe du skal holde øje med
New England Patriots har vundet seks kampe i træk. Kan det blive syv på udebane mod Tampa Bay Buccaneers? Der er topkamp og håneret om Californien, når San Francisco 49ers og LA Rams mødes. Pittsburgh Steelers skal forsøge at bevare de gode takter på udebane mod LA Chargers. Og mandag slutter runden af med nyklassikeren mellem Green Bay Packers og Philadelphia Eagles.
Læs om ugens kampe og få vores bud på alle resultater i Gul Kluds Weekly Winners
Til sidst lige tre spilforslag til at sætte lidt ekstra spænding på din NFL-weekend:
Double Trouble
Eagles slår Packers mandag nat. Det er der odds 2,02 på.
Surpriiiise
Cardinals og Hjalte slår Seahawks på udebane til odds 3,55
Izdabomb
Colts rookie Tyler Warren scorer første TD i Berlin ever, ever til odds 9,00
God fornøjelse
Claus Elming
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.
